.

 

Klik her , hvis du ikke kan læse presseinvitationen.
Presseinvitation København, 29. april 2011

Kan du ånde lettet op?
Det kræver faktisk ikke mere end, at man tager en dyb indånding og puster ud, for at man kan diagnosticere en af Danmarks mest udbredte folkesygdomme, KOL: Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Alligevel vurderes det, at over 200.000 danskere går rundt med sygdommen uden at vide det.

Derfor skal der sættes fokus på sygdommen og sættes ind over for den. Og det er hvad den landsdækkende kampagne ’Ånd Lettet Op’ står for.

Nu kommer kampagnen til Århus med et arrangement, der finder sted Den 11. maj fra kl. 13.00–17.00 i Århus Musikhus Her vil du få mulighed for at møde både patienter, læger, sygeplejersker samt politikere, der har interesse og viden inden for KOL og som står til rådighed i forbindelse med både interview og udtalelser.

Arrangementet består af to dele.

Spirometri-session
  • Spirometri-sessionen er åben for alle borgere, som har lyst til at få testet deres lungefunktion. Der vil være lungesygeplejersker og lungelæger  til stede mellem kl. 13.00 og kl. 17.00.

  • Der vil være mulighed for at lave en lille KOL-øvelse, hvor du på egen krop kan føle, hvordan det er at have KOL.

  • Vi har opfordret borgmesteren og andre lokale nøglepersoner til at dukke op på dagen og få målt deres lungefunktion.
Debat-session

Debatsessionen starter kl. 14.00. I debatpanelet vil en række lokale personer med holdninger til sundhedsområdet være til stede, herunder:
  • Forfatter og radiovært Karen Thisted

  • Lungemediciner Ronald Dahl fra Aarhus Sygehus

  • Rådmand for Sundhed og Omsorg i Århus Kommune, Dorthe Laustsen (SF)

  • Praktiserende læge Mogens Jacobsen

  • Landsformand Helge Petersen fra Lungepatient.dk
’Ånd Lettet Op’ har inviteret parterne til debatten for at diskutere, hvordan man kan opdage KOL-patienter tidligere i forløbet, samt hvilke tiltag, der måske kunne hjælpe processen. Derudover vil paneldeltagerne diskutere KOL-indsatsen fremadrettet i et perspektiv af samarbejde, nytænkning og med patienten i fokus.

Få mere information om Ånd Lettet Op på www.åndlettetop.dk Der vil ydermere blive sendt pressemeddelelser ud før og efter arrangementet.

På snarligt gensyn

Lungepatient.dk, Landsformand Helge Petersen

 

Tags:

Abonner