.

 

Klik her , hvis du ikke kan læse pressemeddelelsen.
Pressemeddelelse  
McDonald’s i Vejle sikrer sig grøn top-placering
Salater og wraps flyver over disken hos McDonald’s i Vejle . Vejlenserne spiser nemlig så mange salater og wraps, at restauranten på Jens Ravnsvej har sikret sig en top 3 placering blandt landets 83 restauranter.

Vejle, den 14. juli 2011 – Borgerne i Vejle er lidt grønnere. Det mærker man hos McDonald’s i Vejle på Jens Ravnsvej, der har haft rygende travlt med at følge med efterspørgslen. Vejlenserne har nemlig fået smag for de nye wraps og salater. Faktisk har McDonald’s i Vejle så travlt, at de, få uger efter lanceringen af de nye grønnere produkter, har sikret sig en top 3 placering blandt landets 83 restauranter og langet dobbelt så mange salater over disken som landsgennemsnittet. Og det glæder franchisetager Kenneth Larsen, der er ejer af McDonald’s restauranten på Jens Ravnsvej.

”Det er fantastisk, den modtagelse vores nye wraps og salater har fået her i Vejle. Vi kan mærke, at folk har fået øjnene op for, at McDonald’s har mere og andet end gode burgere på menuen. Der kommer altid mange og prøver vores nyheder, men nu kan vi også se, at mange kommer tilbage for at få endnu en wrap eller salat,” siger franchisetager Kenneth Larsen.

Danskerne vil have variation
Det er ikke kun i Vejle, at man gerne vil have variation på menuen, når der skal købes mad ude. I en undersøgelse fortaget af YouGov for McDonald’s, svarer 65 pct. af danskerne, at de ser variation som vigtigt i nogen eller i høj grad, og hele 40 pct siger, at de som oftest vælger forskelligt, når de spiser ude.


”Vi skal selvfølgelig sælge det, som vores gæster gerne vil have. Og vi kan mærke, at selvom rigtig mange stadig kommer for det samme hver gang, så er der flere og flere danskere, der også gerne vil have variation og ønsker at prøve noget nyt engang i mellem. Og derfor kommer vi selvfølgelig med både nye burgere og helt nye produkter,” fortæller Kenneth Larsen.


Download billedet
i høj opløsning




Download billedet
i høj opløsning
McDonald’s har de seneste år oplevet en stigende efterspørgsel på de grønne varianter. I 2010 købte man således hos McDonald’s Danmark 654 tons salat, 29 tons gulerødder og godt 340.000 liter kildevand alene.

For mere information kontakt venligst:
Kenneth Larsen

Franchisetager, McDonald’s i Vejle
tlf. 4040 8211
mail: kenneth@ktlarsen.dk

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1008 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 2.-5. maj 2011.
Om McDonald’s Danmark
Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er 83 McDonald’s restauranter i Danmark, hvoraf de 74 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald’s Danmark ApS. McDonald’s beskæftiger mere end 4.000 medarbejdere og har omkring 160.000 gæster om dagen. Følg McDonald’s på www.facebook.com/mcdonaldsdanmark og find flere fakta om McDonald’s på www.mcdonalds.dk
 

 

 

Abonner