.

 

Klik her , hvis du ikke kan læse pressemeddelelsen.
Pressemeddelelse  
McDonald’s i Gentofte sikrer sig grøn top-placering
Salater og wraps flyver over disken hos McDonald’s i Gentofte . Gentofteborgerne spiser nemlig så mange wraps og salater, at restauranten på Nybrovej har sikret sig førstepladsen blandt landets 83 restauranter, når det gælder salget af wraps og salater.

Gentofte, den 14. juli 2011 – Borgerne i Gentofte er lidt grønnere. Det mærker man hos McDonald’s i Gentofte, der har haft rygende travlt med at følge med efterspørgslen. Gentofteborgerne har nemlig fået smag for de nye wraps og salater. Faktisk har McDonald’s i Gentofte så travlt, at de, få uger efter lanceringen af de nye grønnere produkter, har sikret sig førstepladsen blandt landets 83 restauranter, når det gælder salget af wraps og salater. Og det glæder franchisetager Christian Buhl Jørgensen, der er ejer af McDonald’s i Gentofte.


”Det er fantastisk, den modtagelse vores nye wraps og salater har fået her i Gentofte. Vi kan mærke, at folk har fået øjnene op for, at McDonald’s har mere og andet end gode burgere på menuen. Der kommer altid mange og prøver vores nyheder, men nu kan vi også se, at mange kommer tilbage for at få endnu en wrap eller salat,” siger Christian Buhl Jørgensen.

Danskerne vil have variation
Det er ikke kun i Gentofte, at man gerne vil have variation på menuen, når der skal købes mad ude. I en undersøgelse fortaget af YouGov for McDonald’s, svarer 65 pct. af danskerne, at de ser variation som vigtigt i nogen eller i høj grad, og hele 40 pct siger, at de som oftest vælger forskelligt, når de spiser ude.


”Vi skal selvfølgelig sælge det, som vores gæster gerne vil have. Og vi kan mærke, at selvom rigtig mange stadig kommer for det samme hver gang, så er der flere og flere, der også gerne vil have variation og ønsker at prøve noget nyt engang i mellem. Og derfor kommer vi selvfølgelig med både nye burgere og helt nye produkter,” fortæller Christian Buhl Jørgensen.


Download billedet
i høj opløsning




Download billedet
i høj opløsning
McDonald’s har de seneste år oplevet en stigende efterspørgsel på de grønne varianter. I 2010 købte man således hos McDonald’s Danmark 654 tons salat, 29 tons gulerødder og godt 340.000 liter kildevand alene.


For mere information kontakt venligst:
Christian Buhl Jørgensen

Franchisetager, McDonald’s i Gentofte
tlf. 2945 3333
mail: christian@mcbuhl.dk

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1008 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 2.-5. maj 2011.
Om McDonald’s Danmark
Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er 83 McDonald’s restauranter i Danmark, hvoraf de 74 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald’s Danmark ApS. McDonald’s beskæftiger mere end 4.000 medarbejdere og har omkring 160.000 gæster om dagen. Følg McDonald’s på www.facebook.com/mcdonaldsdanmark og find flere fakta om McDonald’s på www.mcdonalds.dk
 

 

 

 

Abonner