.

 

Klik her , hvis du ikke kan læse pressemeddelelsen.
  Den 23. august 2011

Tryk morgenavisen lokalt til gavn for miljøet og pengepungen

Med en ny digital løsning slår Swiss Post International et slag for miljøet og tilbyder en miljøvenlig måde at bringe aviser ud til alverdens feriemål, som giver de store bladhuse mulighed for at trykke deres aviser lokalt i feriedestinationerne. På den måde spares både transportomkostninger og den forurenende flytransport. Allerede nu kan eksempelvis schweizerne købe lokaltrykte aviser på nogle af de mest populære feriemål som Cypern og Malta.

København, den 23. august 2011 – Med en ny digital trykkeriaftale kan Swiss Post International tilbyde de store forlag en mere miljøvenlig måde at sikre, at læsere på ferie kan få deres daglige avis. Modellen Decentralised Digital Newspaper Printing sparer miljøet for de udledningstunge flytransporter, og samtidig kan modellen spare avisen for dyre transportomkostninger. Men løsningen er mere end bare miljøvenlighed og optimering.

”Den her model åbner op for, at forlagene kan bringe deres aviser ud til langt flere destinationer. Ved at avisen bliver sendt digitalt til lokale trykkerier, kan forlagene i princippet få trykt sine aviser ethvert sted i verden – på udgivelsesdagen. Samtidig sparer man miljøet for de CO2-tunge flytransporter, der ellers skal til, for at feriegæster kan modtage deres daglige avis, ”siger Henrik Bohn, adm. direktør for Swiss Post Scandinavia i Danmark og fortsætter: ”Især i ferieperioden vil det være en nem og hurtig løsning for forlagene, der ønsker at give læserne en avis, også når de på ferie”.

En avis, som vi kender den
Swiss Post International administrerer hele processen for forlagene: Fra at sende den print-klare pdf-fil til et lokalt trykkeri, til at klare den videre distribution af avisen i lokalområdet. Alle aviserne printes lokalt i firfarvet tryk på almindeligt avispapir.

”Avisen vil fuldstændig ligne sig selv og føles nøjagtig som det eksemplar, feriegæsten ellers ville læse derhjemme, ”siger Henrik Bohn og tilføjer, at de sparede CO2-udledninger også sender et signal til avisens miljøbevidste læsere.

I Schweiz har enkelte forlag allerede gjort brug af den nye løsning. Dermed kan læserne af bl.a. Blick, som er en af de mest læste aviser i Schweiz, købe lokaltrykte eksemplarer på hoteller og i kiosker på de to ferieøer Cypern og Malta. Blick udgives af den store schweiziske mediekoncern Ringier Group, som hermed viser vejen i forhold til at spare miljøet, mens læsere på ferie stadig kan få fat i et eksemplar af deres favoritavis.


For yderligere information kontakt venligst:

Henrik Bohn, adm. direktør
Swiss Post Scandinavia, Danmark
Telefon: 40 42 60 45
h.bohn@swisspost.dk

Om Swiss Post International
Swiss Post International – den division af den schweiziske post, der er specialiseret i internationale forsendelser – er allerede i dag repræsenteret i 12 lande i Europa, USA og i fem afdelinger i Asien. Koncernselskabet, der er grundlagt i 1996, beskæftiger i alt 1.250 medarbejdere over hele verden. Dermed er Swiss Post International i dag verdens tredje største nationale postselskab inden for internationale brevforsendelser.
www.swisspost.dk

 

 

Tags:

Abonner