Burson-Marsteller styrker tilstedeværelsen i Frankrig

Burson-Marsteller har i dag opkøbt Frankrigs ældste og førende kommunikationsbureau, i&e. Med overtagelsen af i&e bliver Burson-Marsteller med mere end 150 medarbejdere det største bureau i Frankrig.

København, den 25. juni 2012 – Frankrigs ældste og største kommunikationsbureau, i&e, er i dag blevet en del af det globale kommunikationsbureau, Burson-Marsteller, som har opkøbt det franske bureau. Opkøbet af i&e styrker ikke bare Burson-Marstellers tilstedeværelse i Frankrig, men også bureauets kompetencer inden for omdømmeledelse, brand marketing og forandringsledelse i hele EMEA-regionen (Europa, Mellemøsten og Asien). Burson-Marsteller vil med overtagelsen af i&e være det førende bureau i Frankrig med over 150 medarbejdere.

”Opkøbet af i&e i Frankrig giver både os og vores kunder nogle nye rigtig spændende muligheder. Vi samarbejder i dag i høj grad med vores kollegaer i hele regionen, og vi glæder os til at arbejde sammen med vores nye kollegaer i Frankrig, som er nogle af Frankrigs bedste, når det kommer til omdømme, brand marketing og forandringsledelse”, siger Kim Larsen, der er administrerende direktør hos Burson-Marsteller i Danmark.

Burson-Marsteller Frankrig vil fremover operere under navnet Burson-Marsteller i&e.

For mere information, kontakt venligst:
Kim Larsen, administrerende direktør
Burson-Marsteller Danmark
Telefon: +45 28 87 05 06
E-mail: kim.larsen@bm.com

 

Om Burson-Marsteller
Med 156 kontorer i 108 lande på seks kontinenter er Burson-Marsteller en af verdens største Public Relations og Public Affairs-virksomheder. I Danmark er vi det eneste fuldt ejede internationale bureau. Vi mestrer de fleste kommunikations- og PR-specialer, men særligt stærke er vi inden for public affairs, krisehåndtering, forandrings- og virksomhedskommunikation samt medierelationer. Burson-Marsteller arbejder målrettet på at være de foretrukne rådgivere, når virksomheder eller private og offentlige organisationer ønsker hjælp til at få den opmærksomhed, det omdømme og den indflydelse, de fortjener. Burson-Marsteller er en del af den globale WPP-gruppe, som omfatter mange af de mest kendte reklame-, medie-, PR- og analysebureauer. Se mere på
www.burson-marsteller.dk eller www.burson-marsteller.com .

Om i&e
i&e har siden 1962 specialiseret sig i at hjælpe deres kunder med at opbygge og forbedre deres forhold til stakeholders i det franske marked, og er en af de største spillere i den franske PR-industri med talrige resultater inden for omdømme-, branding- og forandringsledelse i store, internationale virksomheder og franske institutioner.

Abonner