Endelig kommer Mac-beskyttelse til danske virksomheder

Mac’ens øgede popularitet gør den i stigende grad til et mål for it-kriminelle. Derfor lancerer F-Secure nu for første gang deres Mac Protection antivirus program til danske virksomheder, som nu kan få optimal beskyttelse af deres digitale ejendele. Det nye F-Secure Mac Protection kommer også til almindelige forbrugere og har bl.a. en ”panik-knap”, der lukker maskinen i tilfælde af virusangreb.

København, 26. maj 2011 – Apples Mac computere vinder stadig mere indpas hos både almindelige danskere og blandt virksomheder, hvor særligt de kreative brancher for alvor har taget den i brug. Men Mac’ens store popularitet på verdensplan betyder også, at det er attraktivt for it-kriminelle at rette sigtekornet mod Apple og udvikle vira rettet mod Mac-maskinerne. Derfor lancerer F-Secure nu for første gang deres nye Mac Protection til danske virksomheder, der bruger Mac, eller både har PC’er og Mac, så de er sikret optimal beskyttelse mod it-angreb. Programmet kommer også til almindelige forbrugere og har bl.a. en ”panik-knap”, der lukker maskinen i tilfælde af virusangreb.

”Mac-virksomheder” i skudlinjen

Ifølge Michael Dahl, som er landechef i F-Secure Danmark, så har det været vigtigt nu at kunne tilbyde billig og effektiv mac-beskyttelse til de mange virksomheder, som har Mac-computere, fordi Mac’ens store popularitet i stigende grad tiltrækker vira fra it-kriminelle. Ifølge Michael Dahl har det dog været vigtigt at udvikle en Mac-beskyttelse, som ikke betyder tab af ydeevne for maskinerne, men samtidig heller ikke medfører for store omkostninger for erhvervskunderne, som typisk er små og mellemstore virksomheder.

" Vi   ved, hvor   vigtigt  ydeevne og performance er for   Mac-brugere ,  og vi har derfor også udviklet vores Mac Protection til at   give   optimal sikkerhed  samtidig med maksimal ydeevne . Det har været et stigende ønske fra flere af vores erhvervskunder at kunne få beskyttelse af deres Mac-maskiner – uden at skulle investere store summer i it-sikkerhed. Mange virksomheder har i dag et blandet it-miljø med både PC og Mac. Med vores Mac Protection Service for Business gør vi det nemmere end   nogensinde  for virksomheder at   styre   blandede   it- miljøer   gennem   et   simpelt hosted management system i skyen – på en billig måde,” siger Michael Dahl.

Mac Protection kan fås via Protection Service for Business, der er en serviceløsning designet til små- og mellemstore virksomheder. Den abonnementsbaserede løsning  gør det muligt for virksomhederne at have en specialist it-sikkerhedsstyrke bevæbnet med den nyeste teknologi – for kun en brøkdel af de almindelige udgifter til leje af it-medarbejdere og køb af teknologi. Dermed kan den enkelte virksomhed overlade it-sikkerheden til eksperter og i stedet fokusere på deres kerneforretning, i stedet for at bruge tid og penge på it-sikkerhedsspørgsmål.

”Panik-knap” og real-time beskyttelse til alle Mac-danskere

F-Secures Mac Protection kommer også til den almindelige danske forbruger og udover at sikre, at man stadig har maksimal ydeevne, så giver programmet også real-time beskyttelse, hvor den konstant scanner og automatisk fjerner ondsindet software, ligesom den også indeholder en integrerbar firewall løsning, der sikrer, at man hele tiden er beskyttet. Samtidig har programmet også en ”panik knap”, som med det samme blokerer alt online traffik, hvis man er under angreb.

For mere information om F-Secure og F-Secure Mac Protection kontakt venligst:

Michael Dahl
Director, F-Secure Regional Operations
Mobil: +45 25 29 88 47
Mail: Michael.dahl@f-secure.com

 

 

Tags:

Abonner