F-Secure går forrest i beskyttelsen af virksomheder med banebrydende update-funktion

Angreb med malware via sårbarheder i software er den største virus-risiko i øjeblikket. Opdatering af software er derfor centralt for it-sikkerheden i virksomheder. F-Secure kombinerer nu omfattende sikkerhedsfeatures med ny automatisk softwareopdatering – afgørende for en hvilken som helst virksomhed og banebrydende for små og mellemstore virksomheder.

København d. 30. oktober 2012 – Mere end 80 pct.* af de ti mest benyttede former for malware identificeret på F-Secure Labs er rettet imod sårbarheder i software, og disse angreb – kendt som vulnerability exploits , der bl.a. påvirker forældet og hullet software – truer i høj grad datasikkerheden hos virksomheder. Som svar på den aktuelle eksplosive situation med angreb rettet mod sårbarheder i software og operativsystemer introducerer F-Secure patch management som en særlig feature for alle kunder med F-Secures hostede it-sikkerhedsløsning, Protection Service for Business. F-Secures Software Updater er banebrydende for små og mellemstore virksomheder og indgår som en del af en proaktiv og omfattende sikkerhedsløsning fra F-Secures side.

Ifølge Michael Dahl, landechef for F-Secure, er den nye feature en kæmpe gevinst for både virksomheder og den generelle it-sikkerhed: “Software er hoveddøren til din PC, og med forældet software står døren simpelthen vidt åben over for alle mulige slags angreb. Det tager kun tre dage i gennemsnit at udnytte et sårbart punkt i softwaren til at bryde sikkerheden.”

Det bedste forsvar er at have den seneste opdaterede version af al software – operativsystemer, plugins, applikationer og browsere. Men at holde al software opdateret på alle computere i hele virksomheden kan være en overvældende opgave, og for virksomheder med få ressourcer er det næsten umuligt. Derfor sker opdateringerne ikke, hvilket efterlader mange virksomheder sårbare over for brud på datasikkerheden.

Designet til at møde virksomhedernes krav
F-Secures Software Updater sikrer, at virksomhedens operativsystemer og tredjeparts-applikationer er opdaterede. Den scanner proaktivt computerne for manglende sikkerhedsopdateringer og igangsætter opdateringerne automatisk, så det eneste, brugerne ser, er resultatet. Til brugere, der ønsker mere kontrol over processen, er der også en manual løsning.

“I de fleste tilfælde er folk ikke engang klar over, at der er opdateringer klar, og det kan resultere i alvorlige sikkerhedstrusler for virksomhederne. Sammenlignet med traditionelle patch management løsninger håndterer Software Updater processen proaktivt, hvilket sikrer maksimal sikkerhed med et minimum af ressourcer”, fortæller Michael Dahl.

Verdens mest komplette sikkerhedsløsning
F-Secures sikkerhedsløsning til små og mellemstore virksomheder, Protection Service for Business, er den mest omfattende på markedet for små og mellemstore virksomheder. Løsningen er tilgængelig hos tusindvis af F-Secure forhandlere verden over, og den dækker alle aspekter af it-sikkerhed, inklusiv virus og spyware beskyttelse, spam og email beskyttelse samt firewall og serverbeskyttelse. Software Updater komplementerer den overordnede løsning og service portefølje. Protection Service for Business vil være tilgængelig med Software Updater i november.

For mere information: http://www.f-secure.com/en/web/business_global/software-updater

*Resultater fra d. 17. oktober 2012

For mere information, kontakt venligst:
Michael Dahl
Director, F-Secure Scandinavian Operations
michael.dahl@f-secure.com
+ 45 2629 8847

F-Secure – Beskytter det uerstattelige
Mens du bruger tid på det, der giver mening for dig, så beskytter vi dig, når du er online, uanset om du bruger en computer eller smartphone. Vi tager også backup af dine filer og gør det muligt for dig at dele dine filer med andre. Vores services er tilgængelige gennem flere end 200 operatører overalt i verden og værdsættes i millioner af hjem og virksomheder. F-Secure blev grundlagt i 1988 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd. www.f-secure.com

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia