F-Secure går i skyen med helt ny business strategi

Den finske it-sikkerhedsgigant, F-Secure, udstikker ny kurs for fremtidens it-sikkerhedsløsninger med et nyt cloud-baseret kerneprodukt, der markerer et vigtigt skridt for virksomheden. Med Content Anywhere giver F-Secure it-brugerne frihed til at leve det digitale liv fuldt ud – og sikkerhed til at nyde det.

København, d. 7. februar, 2012 – I mere end 20 år har F-Secure beskyttet it-brugerne imod ødelæggende vira og andet malware rettet mod deres stigende antal gadgets med Internet Security og F-Secures Backup løsninger. Nu træder it-sikkerhedsfirmaet helt ind i brugernes digitale liv, hvor det at dele sit personlige indhold er blevet en måde at kommunikere på. Med afsæt i den veletablerede sikkerhedsarv har F-Secure udstukket en ny, cloud-baseret kurs for sine sikkerhedsløsninger, der tilbyder slutbrugerne en personlig sky med uanede muligheder for at gemme, synkronisere og dele deres digitale indhold på tværs af alle enheder.

“Sikkerhed er F-Secures DNA, men for os betyder det meget mere end bare anti-virus. Vores udvikling med cloud-baserede sikkerhedsløsninger og især med Content Anywhere garanterer, at F-Secure hele tiden lever op til både it-brugernes og operatørernes behov i en verden karakteriseret ved uafbrudt online adgang og en eksplosion i mængden af brugergenereret indhold,” siger Christian Fredrikson, President og CEO for F-Secure.

F-Secure Content Anywhere synkroniserer brugerens indhold i skyen og gør det tilgængeligt hvor som helst og når som helst på alle brugerens enheder – både på hjemmecomputeren, tabletten, smartphonen og digitalt tv. Brugervenligheden er altafgørende, når it-brugerne skal have adgang til deres indhold fra flere enheder, og derfor er Content Anywheres interface ens på tværs af alle tilsluttede enheder. Internetudbyderne kan derfor tilbyde it-brugerne en både enkel, sikker og yderst fleksibel cloud-baseret håndtering af deres personlige indhold.

Michael Dahl, landechef for F-Secure, er stolt af F-Secures nye, innovative kurs: “ F-Secures Content Cloud giver operatørerne rigtig mange muligheder. Måden, vi er sammen på i dag, bliver mere og mere formet af sociale medier, og det stiller store krav til sikkerhed og ejerskab. It-brugerne vil ikke risikere deres dyrebare, personlige indhold ved at gemme det online på et eller andet offentligt site. De vil have en sikker og fleksibel løsning fra deres egen internetudbyder, som de i forvejen kender og er trygge ved,“ siger Michael Dahl.

Content Cloud Platform
F-Secure fortsætter med at cementere sin førerposition ved at tilbyde et overbevisende udvalg af løsninger, der er skræddersyet til internetudbyderne, og som handler om langt mere end internetsikkerhed. Nutidens digitale livsstil øger behovet for sikker opbevaring og for at kunne dele indhold online. En nyere undersøgelse* viser, at 93 pct. af forbrugerne er enige i, at det er meget vigtigt at forebygge tabet af personligt indhold, og 88 pct. kunne tænke sig, at deres serviceudbyder samlede alle de service, som de havde brug for, i én pakke.

F-Secure Content Anywhere er drevet af F-Secure’s Content Cloud Platform, som samtidig kan fungere som afsæt for et service økosystem med fokus på brugerens indhold og med yderligere udbygninger i løbet af 2012. Content Anywhere vil blive tilgængelig gennem udvalgte internetudbyder partnere.

*F-Secure internet abonnentundersøgelse, april 2011 (Brasilien, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Sverige – 3000 respondenter i alt).

For mere information kontakt venligst:  
Michael Dahl 
Director Regional Operations, F-Secure
Tlf.: 45 2629 8847 
E-mail:  michael.dahl@f-secure.com

F-Secure - Beskytter det uerstattelige
Mens du bruger tid på det, der giver mening for dig, så beskytter vi dig, når du er online, uanset om du bruger en computer eller smartphone. Vi tager også backup af dine filer og gør det muligt for dig at dele dine filer med andre. Vores services er tilgængelige gennem flere end 200 operatører overalt i verden og værdsættes i millioner af hjem og virksomheder. Det udgør verdens største økosystem af sikkerhed, lagring af indhold og cloud-baserede services gennem lokale og betroede partnere. F-Secure blev grundlagt i 1988 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia