F-Secure gør det let for virksomheder at beskytte de mange mobile enheder

Virksomhedernes medarbejdere arbejder i stigende grad fra mobile enheder, som er enkle at have med sig til enhver tid. F-Secure lancerer nu én samlet anti-virus serviceløsning til virksomheder, som beskytter alle enhederne i netværket, også smartphones og tablets. Løsningen kan administreres af virksomhederne selv, eller det kan overlades til en professionel it-sikkerhedsserviceforhandler.

København, d. 24. maj 2012 – Medarbejdere arbejder stadig mere hjemmefra eller på farten mellem møder ved hjælp af tablets eller smartphones, og det stiller store krav til virksomhedernes it-sikkerhedsløsninger. Der er stadig en lang række virksomheder, der i dag ikke har en klar strategi for beskyttelse af deres mobile enheder, mens det er en selvfølge at beskytte netværket i øvrigt. F-Secure lancerer nu en opdateret version af Protection Service for Business – den kendte security-as-a-service løsning, der nu også inkluderer beskyttelse af smartphones og tablets. Sikkerheds-løsningen er skræddersyet til moderne arbejdspladser, hvor mobile enheder i stigende omfang bruges til at få adgang til e-mails og andre vitale, men følsomme virksomhedsinformationer.

“Virksomheder investerer massivt i at sikre deres computere og netværk, men de glemmer ofte de mange mobile enheder, som medarbejderne tager med sig ud af virksomheden og rundt i verden, og som ofte giver adgang til samme fortrolige informationer uden nogen form for beskyttelse. Det stigende antal mobile enheder er en udfordring for virksomhedernes it-afdeling, og derfor vil vi gerne gøre det lettere for dem at håndtere sikkerheden med en samlet security-as-a-service løsning, der beskytter på tværs af alle enheder,” siger Michael Dahl, landechef for F-Secure.

Mobile malware-familier og varianter vokser hastigt, og F-Secures seneste Mobile Threat Report for Q1 2012 viser, at det er en vedvarende tendens. F-Secures Protection Service for Business giver markedets førende beskyttelse mod malware, som særligt er designet til at ramme smartphones, eksempelvis trojaner og spionprogrammer, der har til formål at stjæle penge via telefonregningen eller overvåge transaktioner og stjæle kreditkort- og bankinformationer. Samtidig hjælper Protection Service for Business virksomhederne med at sikre deres følsomme data mod almindelige problemer som tab eller tyveri af de mobile enheder. Med Protection Service for Business kan mistede enheder spores, og virksomheden har mulighed for ved fjernadgang at låse enheden eller slette al fortrolig information og dermed forhindre dyre databrud.

Én portal, der dækker det hele
F-Secures Protection Service for Business bliver leveret gennem F-Secures kompetente forhandlernet. De kan administrere den omfattende beskyttelsesservice af bærbare og stationære computere, fil og e-mailservere og nu også virksomheders smartphones og tablets. Den daglige service sker proaktivt og diskret via en effektiv cloud struktur. Virksomhederne kan også vælge selv at varetage administrationen af løsningen.

”Livet er blevet endnu nemmere for F-Secures kunder og forhandlere. Nu kan alle kunder og enheder samles og styres på én portal. Det betyder mindre arbejde for forhandlerne og en enestående beskyttelse for den enkelte kunde. F-Secures Protection Service for Business er ideel for virksomheder, som ikke bare vil have teknologi eller software, men simpelthen vil have en sikkerhedsservice, som de kan regne med, og som de ikke skal bruge ressourcer på”, siger Michael Dahl, landechef for F-Secure.

Den bedste beskyttelse i verden
F-Secures sikkerhedsløsninger er over årene konsekvent blevet tildelt topplaceringer for sine kvaliteter. Således blev F-Secures Mobile Security udnævnt som et af de bedste produkter i AV-TESTs undersøgelse af malware-beskyttelse til Android-telefoner i marts 2012. F-Secure Protection Service for Business arbejdsstationer og serverprodukter er baseret på samme teknologi som F-Secure Client Security, som i februar 2012 modtog AV-TESTs pris ’Best Protection 2011’.

Læs mere om F-Secures Protection Service for Business:
http://www.f-secure.com/en/web/business_global/products/protection-service/overview

Se F-Secures Mobile Threat Report Quarter 1, 2012:
http://www.slideshare.net/fsecure/fsecure-mobile-threat-report-quarter-1-2012

For mere information kontakt venligst:  
Michael Dahl 
Director, F-Secure Regional Operations
Tlf.: 45 2629 8847 
E-mail:  michael.dahl@f-secure.com

F-Secure - beskytter det uerstattelige
Mens du bruger tid på det, der giver mening for dig, så beskytter vi dig, når du er online, uanset om du bruger en computer eller smartphone. Vi tager også backup af dine filer og gør det muligt for dig at dele dine filer med andre. Vores services er tilgængelige gennem flere end 200 operatører overalt i verden og værdsættes i millioner af hjem og virksomheder. F-Secure blev grundlagt i 1988 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd.  www.f-secure.com

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia