F-Secure jagter it-kriminelle på tværs af platforme

Tiden er overstået hvor udviklingen af malware var en 1:1 business. Antallet af online sikkerhedstrusler, der rammer flere platforme gennem f.eks. Java, er stigende. It-brugerne må derfor sikres med tilsvarende tværgående sikkerhedsløsninger.

København d. 23. april 2013 – Engang for ikke så længe siden kunne Mac-brugere sove trygt om natten, fordi it-kriminelle kun havde Windows i kikkerten og kløgt til at udvikle malware til én platform. De seneste angreb på Mac via Facebook, på Apple og på Microsoft har imidlertid vist, at angreb på flere platforme, bl.a. via Java, er en realitet – og dermed endnu engang understreget, at it-kriminelle følger tæt i hælene på brugerne, der i dag netop lever deres liv på flere platforme og gennem mange enheder.

”Angreb, der er målrettet flere platforme, er den seneste udvikling fra it-kriminelle og åbenlyst en smart forretning, for hvorfor kun gå efter Windows, når man også kan ramme både Mac, Linux og mobile platforme? Det stiller selvfølgelig krav til os som it-sikkerhedsleverandører om at udvikle løsninger, som kan håndtere flermediale trusler, for at beskytte brugerne”, fortæller Michael Dahl, Vice President for Corporate & Direct Consumer Channel, F-Secure Nordeuropa.

Ved at udnytte programmer, der kører på flere platforme, f.eks. Java, kan it-kriminelle bruge malware, der efter at have infiltreret et website, er i stand til at skelne mellem forskellige styresystemer og plante uønsket malware, omdirigere til falske hjemmesider eller på anden måde forsøge at tjene penge afhængig af platformen.

F-Secure har udviklet antivirusbeskyttelse til flermediale platforme siden 2001, hvor virksomhedens første ​mobile sikkerhedsløsninger blev lanceret. Og til forskel fra mange sikkerhedsløsninger, der udelukkende fokuserer på Mac eller mobilteknologi, har F-Secure blikket rettet imod al malware. F-Secures scannings- og sporingsteknologi, Hydra, og den tilhørende URL-database er nærmest agnostisk, og sporingerne baserer sig på sårbarheder og ikke på specifikke malware eksemplarer. Når en bruger besøger en hjemmeside, kontrollerer databasen, om webstedet er sikkert, og hvis en trussel opdages, identificeres den, uanset hvilken platform den kommer fra. Når brugeren besøger et usikkert site, skrider Hydra ind og blokerer alle trusler, der ellers ville fungere flermedialt, herunder dem der udnytter Java.

For mere information om F-Secures all-in-one sikkerhedspakke til PC, smartphones og tablets, se
http://www.f-secure.com/en/web/home_global/internet-security-mobile-security?icid=518

Er skaden sket? Scan computeren.
Selv om 79 pct. af danskerne siger, de bruger en eller anden form for antivirusbeskyttelse, oplever mange alligevel problemer med malware. 57 pct. har været udsat for spam, og næsten hver femte danske internetbruger har været udsat for computervirus.* F-Secure har derfor igen opdateret og styrket deres gratis Online Scanner værktøj, som nu er hurtigere og stærkere end nogensinde – og ikke mindst renser it-brugerens computer for avancerede rootkits, der ellers er det sværeste malware både at spotte på computeren og slippe af med igen.

Et af de største og hurtigst voksende botnets er ZeroAccess, der bruger rootkits til at lemme flere computere ind i sit netværk af inficerede maskiner, og sidste år lykkedes det ZeroAccess at inficere millioner af computere globalt, herunder op til 140.000 unikke IP-adresser i USA og Europa.**

F-Secures Online Scanner er nem at bruge, er meget let og renser brugerens computer uden at man behøver at installere værktøjet på sin PC. At fjerne rootkits kan ellers være en kompleks opgave, hvor brugeren ofte skal anvende CD-rom eller flash drivere, men F-Secures Online Scanner gør det nemt for brugeren. Når Online Scanneren sporer et rootkit, booter programmet computeren i F-Secures nye DeepClean, et Linux-baseret styresystem, der er specialiseret i at fjerne rootkits, og som fjerner al malware på maskinen. Bagefter booter DeepClean computeren tilbage til Windows – helt automatisk uden indblanding fra brugeren.

For mere information om F-Secures Online Scanner, se:
http://www.f-secure.com/da/web/home_dk/online-scanner

* Tal fra Danmarks Statistik: ”It-anvendelse i befolkningen” (2012)

** F-Secure’s Threat Report H2 2012.

For mere information, kontakt venligst:

Michael Dahl
VP, Corporate & Direct Consumer Channel, F-Secure Nordeuropa
michael.dahl@f-secure.com

+ 45 2629 8847

F-Secure – beskytter det uerstattelige
Mens du bruger tid på det, der giver mening for dig, så beskytter vi dig, når du er online, uanset om du bruger en computer eller smartphone. Vi tager også backup af dine filer og gør det muligt for dig at dele dine filer med andre. Vores services er tilgængelige gennem flere end 200 operatører overalt i verden og værdsættes i millioner af hjem og virksomheder. F-Secure blev grundlagt i 1988 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd. www.f-secure.com

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia