It-kriminelle holder ikke sommerferie – sådan får du en it-sikker sommer

Sommerferien står for døren, og snart rejser tusindvis af forventningsfulde danskere på ferie til udlandet. Men de it-kriminelle holder ikke ferie, og det kan gøre danskernes ferie både dyrere og dårligere. It-ekspert, Michael Dahl, giver her 5 gode råd til, hvordan du kan beskytte dine gadgets og dit indhold, når du rejser ud i verden for at nyde sommeren.

Hverdagen skiftes snart ud med ferie og sommeroplevelser, men én ting tager vi med os: Vores elskede gadgets. Mange danskere vil de kommende måneder bruge mobilen under deres ferie til at tjekke mails, restaurantguider, vejrudsigter og hjemlige fodboldresultater. Men man skal tage sine forholdsregler, hvis man vil undgå, at ferien bliver en uforudset dyr fornøjelse. For de it-kriminelle holder ikke ferie.

Ifølge it-ekspert Michael Dahl er sommerferien det tidspunkt på året, hvor risikoen for at komme galt af sted på nettet er allerstørst, for vi rejser så at sige ud af vores kendte beskyttelseszone og ind i et område, hvor vi er mere udsatte – præcis som vi bliver udsat for nye bakterier og mavesygdomme i udlandet.

”Der er jo ikke fordi, der er mere malware i f.eks. Frankrig end i Danmark, men vores sikkerhed ændrer sig alligevel, fordi vi bevæger os ind i fremmede netværk med vores gadgets. Og så er der jo selvfølgelig også risikoen for at få stjålet sin mobil eller computer, og det er selvfølgelig altid mere besværligt i udlandet”, siger Michael Dahl, landechef for F-Secure, og peger på, at en it-sikker sommerferie allerede starter, før man rejser til udlandet:

1. Tag altid backup

Tag altid backup af dine billeder, filer og andre data på smartphonen, computeren og tabletten – ikke mindst før du tager på ferie. Anvend helst en online backup løsning, for så er dine personlige data og minder også sikret, hvis du skulle blive udsat for indbrud eller skybrud hjemme. Og i tillæg har du let adgang til dine data online, uanset hvor du befinder dig. Hvis du vil tage backup på en ekstern harddisk, så opbevar den eller en kopi af den hos familie eller en ven, anbefaler Michael Dahl. Hvis du mister din gadget på ferien eller den bliver inficeret med virus, er dine personlige minder og data i sikkerhed.

2. Opdatér før afrejse

Før du tager din gadget med til udlandet, skal du sikre dig, at den også er beskyttet med anti-virussoftware, samt har modtaget seneste sikkerhedsopdateringer, for det er dit allerbedste værn imod virus og andet malware, siger Michael Dahl – og det gælder både smartphonen, computeren og tabletten.

3. Pas på kodeord og brugernavne

Opbevar aldrig kodeord og brugernavne på eller sammen med dine gadgets. Og sørg for at have forskellige kodeord til netbank, ebay, LinkedIn, wordfeud og andre tjenester, så det er sværere for it-kriminelle at hacke dine oplysninger, hvis din gadget bliver stjålet eller en trojaner sniger sig ind på din på smartphone. Michael Dahl fremhæver det nylige angreb imod LinkedIn, hvor der blev stjålet passwords, som de it-kriminelle uden tvivl vil forsøge at bruge til at hacke andre sociale medier og mail-tjenester. Her er det afgørende, at man ikke bruger det samme password til flere tjenester.

4. Hvis uheldet er ude

Ifølge Michael Dahl bør du altid have styr på, hvad du skal gøre, hvis du mister din smartphone under ferien – hvor skal du ringe hen for at spærre sim-kortet? For jo hurtigere du får spærret din smartphone, des mindre er risikoen for, at it-kriminelle eller andre svindlere får adgang til dine personlige oplysninger. Således er det en god idé at have et tracking-system i sit anti-virus program, så man enkelt kan fjern-låse sin gadget, så tyven ikke kan bruge den, samtidig som man også kan lokalisere den, samt ringe op til tyven, selv når han skifter sim-kort.

5. Kend dit netværk

Mange får en overraskelse, når de kommer hjem fra ferie, pga. regningen for at have brugt lokale netværk rundt om i verden. Men slipper man med en stor regning, er man heldig, fortæller Michael Dahl, for roaming og brugen af ukendte trådløse netværk er alt i alt en dårlig idé, for der er ingen garanti for sikkerheden. Det indbydende ”Free Wireless Internet” kan let dække over en it-kriminel, som har tilkoblet en trådløs router, der er kraftigere end andre routere i nærheden, og som derfor forklædt som gratis internet kan stjæle al datatrafik til sin egen computer, hvor han overvåger dem, der har koblet sig på det åbne net – og så er der åbent for, at han kan stjæle brugernavn, passwords, kontonummer og hvad man ellers taster på sin gadget. Så Michael Dahl opfordrer til, at man så vidt muligt kun benytter officielle trådløse netværk, f.eks. mobiloperatørens eget, eller spørger hotellet om navnet på deres netværk.

”Og så er det jo altid en god idé at tjekke stik-standarderne på feriedestinationen, før du rejser, så du ikke løber tør for strøm. For det kan altså også ødelægge feriehumøret”, anbefaler Michael Dahl.

For mere information, kontakt venligst:

Michael Dahl
Director, F-Secure Regional Operations
michael.dahl@f-secure.com
+ 45 2629 8847

F-Secure - Beskytter det uerstattelige
Mens du bruger tid på det, der giver mening for dig, så beskytter vi dig, når du er online, uanset om du bruger en computer eller smartphone. Vi tager også backup af dine filer og gør det muligt for dig at dele dine filer med andre. Vores services er tilgængelige gennem flere end 200 operatører overalt i verden og værdsættes i millioner af hjem og virksomheder. F-Secure blev grundlagt i 1988 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd. www.f-secure.com

Tags:

Abonner