MasterCard vil hjælpe små virksomheder med mobilbetalinger

Med en ny guide vil MasterCard nu gøre det lettere for små forretningsdrivende at bruge nye kortlæsere til bl.a. mobiltelefoner. Målet er at fremme en mere sikker, simpel og smart betalingsform for mindre virksomheder.

København, 29. maj 2012 – Den rivende udvikling og udbredelse, som mobile enheder har været igennem de seneste år, har medført en række nyskabelser inden for betalingsteknologi til de erhvervsdrivende. Nu løfter MasterCard så sløret for et nyt guideprogram kaldet ’ MasterCard Mobile Point-of-Sale (MPOS) Program’ . Guiden skal forsyne forretningsdrivende og mobilbetalingsudbydere med en række best practice eksempler, der garanterer en simpel og sikker transaktion, når forbrugerne betaler med enten debit- og kreditkort via mobilkortlæsere.

Mobiltelefoner og andre mobile enheder bliver en stadig større del af hverdagen for mennesker i hele verden, og MasterCard har længe arbejdet for at transformere disse enheder til handelsværktøjer, som kan give forbrugere og forhandlere nye muligheder for at shoppe og klare betalingen.

”Det boom, vi har set i antallet af mobile enheder, giver utrolig mange muligheder for innovation på tværs af alle brancher – inklusive på betalingsfronten, ” siger Mats Taraldsson, udviklingschef for MasterCard i Norden og Baltikum. ”Med næsten seks milliarder mobilabonnenter i hele verden er der et enormt potentiale for at udvikle de forretningsdrivendes muligheder for at tage imod kortbetaling via mobilen. Det er afgørende for producenter, forhandlere og forretningsdrivende altid at have de højeste standarder inden for betalingsmåder for at give forbrugeren en let og sikker købsoplevelse.”

Den nye best practice-guide fra MasterCard rådgiver forretningsdrivende og betalingsudbydere om, hvilke betalingsmåder, der klæder deres forretning bedst. Best practice-eksemplerne indeholder bl.a.:

1)         Sikre applikationer til mobilbetalinger på salgssteder

2)         Sikker behandling af transaktionsdata ved brug af en kortlæser til en mobil enhed

3)         Sikker behandling af personlige kontonumre

4)         Transaktioner ved aflæsning af chip

5)         Hvordan man bedst viser, at man modtager betalinger ved MasterCard

6)         Bekræftelse for den forretningsdrivende

7)         De bedste måder at bekræfte kortholders identitet

8)         Behandling af kvitteringer

MasterCards vurderer, at der i slutningen af 2011 blev sendt 1,2 millioner mobile kortbetalingsenheder ud på verdensplan til forretningsdrivende, der tager MasterCard. Af disse har hele 75 pct. ikke tidligere accepteret kortbetalinger. Med den utrolige udvikling og vækst, som forventes på netop dette betalingsområde, vil MasterCard fortsætte med at rulle sin rådgivningsservice ud over de næste par måneder.

En af de virksomheder, som alvor er kommet ind på markedet for mobile betalingskortlæser – også i Danmark - er svenske iZettle, som er en betalingskortlæser, som simpelt og hurtigt kan kobles til en iPhone eller iPad.

”iZettle ændrer hele den måde hvorpå små forretningsdrivende kan tage imod kortbetaling. I løbet af de sidste par måneder har iZettle øget kortbetalingsmarkedet i Norden med 10 pct., ”understreger Jakob de Geer, stifter af og adm. direktør for iZettle . ”Vi er glade for, at en stor spiller som MasterCard baner vejen for sikre, simple og smarte betalinger til den voksende del af markedet og de forretningsdrivende, der bruger nye betalingsmidler som vores.”

Udbydere af betalingsløsninger kan sammenligne deres løsninger med de best practice-eksempler, som MasterCard opstiller i den nye guide, og søge om at blive certificeret udbyder på MasterCard’s hjemmeside. Der bliver åbnet for registreringer i juli 2012.

For mere information, kontakt:

Pressekontakt: Jens Gamborg, Burson-Marsteller

E-mail: Jens.Gamborg@bm.com

Tlf.: +45 2728 8214

Om MasterCard

MasterCard (NYSE: MA), www.mastercard.com , er et globalt betalings- og teknologiselskab. Det driver verdens hurtigste betalingshåndteringsnetværk, som forbinder forbrugere, finansielle institutioner, handlende, regeringer og forretninger i mere end 210 lande. MasterCards produkter og løsninger gør hverdagens handelsaktiviteter – som shopping, rejser, at drive en forretning og håndtere økonomi – nemmere, sikrere og mere effektive for alle. Følg os på Twitter @MasterCardNews , deltag i diskussionen på Cashless Conversations Blog og a bonnér på de seneste nyheder .

Tags:

Abonner