Michael Dahl ny Vice President, Corporate og Direct Consumer Channel for F-Secure i Nordeuropa

Report this content

F-Secure udnævner dansk Vice President for virksomhedens Corporate og Direct Consumer Channel i Nordeuropa og placerer administrationen af en tredjedel af F-Secures globale omsætning i København.

København d. 18. december 2012 – F-Secure styrker nu sine danske aktiviteter ved at udnævne Michael Dahl til Vice President for virksomhedens Corporate og Direct Consumer Channel i Nordeuropa. Det betyder, at mere end 30 pct. af F-Secures globale omsætning nu administreres fra København, og at Michael Dahl, som tidligere var chef for Scandinavian Operations, udvider sit ansvarsområde markant.

Michael Dahl har gennem de sidste fem år drevet fremdriften af F-Secure i Danmark – og 5-doblet omsætningen i Danmark i den periode. Derudover har han de sidste tre år haft ansvaret for F-Secures aktiviteter i Norden, og i alle lande, hvor F-Secure ikke selv har direkte landerepræsentation – bl.a. Øst-Europa, Rusland, Mellemøsten, Afrika og Latin Amerika. Fra i dag overtager Michael Dahl også ansvaret for Corporate og Direct Consumer Channel i Finland, Benelux, UK, Tyskland, Schweiz, Østrig og Polen.

”Det har været en yderst spændende rejse de sidste fem år med stadig nye udfordringer og konstant positiv vækst. Det har været en periode, hvor også markedet har gennemgået store forandringer i form af forankringen af cloud- og SaaS-strukturer. Samtidig er brugernes krav til data tilgængelighed og mobilitet øget markant og har dermed cementeret integrationen af smartphones i netværket – også ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv”, fortæller Michael Dahl.

I løbet af sin karriere, der har budt på ophold i hele Norden, bl.a. seks år i Norge og tre år i Sverige, har Michael fået omfattende indtryk af forskellene i den nordiske mentalitet: ”Der er mange forhold, som man skal være opmærksom på har forskellige nuancer indenfor Norden, og som kan gøre stor forskel på, om man lykkes i disse tre markeder. Men som altid afgør ens omhu i forberedelserne og indsigten, man kan opnå, hvorvidt man lykkes eller ej.”

F-Secures forretning i Danmark har ekspanderet i alle de tre primære områder:

  • Gennem leverance af services, som f.eks. sikkerhedspakker til størstedelen af de danske teleoperatører, backup løsning af TDCs Homedisk, samt nu også TDC mobilsikkerhed og backup.
  • Vækst i corporate segmentet gennem leverancer af it-sikkerhed til store og små virksomheder via forhandlerleddet i Danmark – denne udvikling forventes at fortsætte med introduktionen af F-Secures nye Software Updater funktionalitet.
  • Også F-Secures prisvindende forbrugerprodukter har vundet god fremgang – især pga. samarbejdet med Elgiganten i Danmark og resten af Norden.

En aktiv fritid
Michael Dahl er netop fyldt 40 år og privat prioriterer han at holde sig i god form i sin sparsomme fritid – ikke mindst fordi hans job byder på mange rejseaktiviteter og lange arbejdsdage. Og når man nu arbejder i et finsk firma, er man nærmest forpligtet til at gennemføre Finlandia Hiihto på under fem timer. Det er Finlands årlige 50 km langrend, som netop i år også har 40-års jubilæum. Michael Dahls startnummer ligger klar, så juleferien kommer til at gå med at aflure finsk langrendsteknik på tv.

For mere information, kontakt venligst:
Michael Dahl

Vice President, F-Secure Corporate and Direct Consumer Channel Northern Europe
michael.dahl@f-secure.com
+ 45 2629 8847

F-Secure - Beskytter det uerstattelige
Mens du bruger tid på det, der giver mening for dig, så beskytter vi dig, når du er online, uanset om du bruger en computer eller smartphone. Vi tager også backup af dine filer og gør det muligt for dig at dele dine filer med andre. Vores services er tilgængelige gennem flere end 200 operatører overalt i verden og værdsættes i millioner af hjem og virksomheder. F-Secure blev grundlagt i 1988 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd. www.f-secure.com

Om F-Secure

  • F-Secure er blandt verdens førende leverandører af it-sikkerhedsløsninger og har gennem en årrække oplevet to-cifret årlige vækstrater.
  • Med mere end 200 tele-operatør partnere i over 40 lande sørger F-Secure for internet-sikkerheden for flere end 250 millioner kunder verden over.
  • F-Secure lancerede i februar et nyt cloud-baseret kerneprodukt, Content Anywhere, der markerer et vigtigt skridt for virksomheden og udstikker en helt ny kurs for fremtidens data udvekslingsløsninger. Content Anywhere tager afsæt i F-Secures veletablerede sikkerhedsarv og tilbyder slutbrugerne en personlig sky med uanede muligheder for at gemme, synkronisere og dele deres digitale indhold på tværs af alle enheder. Fremtidens sikkerhedsløsninger handler ikke kun om at beskytte hardwaren, men i lige så høj grad om at sikre brugernes store mængde af indhold og samtidig give dem fleksibilitet på tværs af deres enheder til at dele indholdet med venner og leve det digitale liv fuldt ud.
  • F-Secure leverer i dag sikkerhedsløsninger til danske forbrugere via næsten alle de danske internet operatører, såsom TDC, YouSee, Fullrate, Stofa og Dansk Kabel TV. Desuden leverer F-Secure backup-strukturer gennem de samme operatører.

Tags:

Multimedia

Multimedia