Mobilsikkerheden i bund viser ny undersøgelse

​A ntallet af smartphones stiger markant, og vi bruger i stigende grad mobilen til alt fra bankadgang til køb af busbilletter.  Men selvom vi er blevet gode til at beskytte vores computer mod it-angreb, så efterlades vores mobil fortsat ofte helt uden beskyttelse. En ny international undersøgelse fra it-sikkerhedsvirksomheden F-Secure viser, at mere end 50 procent ikke har sikret deres mobil med et password. Et alvorligt problem, udtaler it-ekspert. 

København, 29. juni 2010 – Udbredelsen af smartphones forventes at stige 10.000 procent de næste år , og mobilen er i dag ikke længere kun en telefon, men også vores kamera, mailboks og musikafspiller og stadig flere bruger i dag også mobilen til at handle på nettet og sågar gå på netbank. Men til trods for at mobilen er i dag er fyldt med personlig information, som de færreste ønsker, at andre får adgang til, så halter sikkerheden. En ny international undersøgelse* foretaget af F-Secure viser, at mere end halvdelen ikke har sikret sin mobiltelefon med et password.

Manglende mobilsikkerhed kan koste dyrt
Resultaterne fra den nye undersøgelse får F-Secures danske landeansvarlige, Michael Dahl, til at advare mod at tage for let på mobilsikkerheden – det kan nemlig koste dyrt.  Til forskel fra computeren, så er det også meget lettere at miste sin mobil, enten fordi man glemmer eller taber den ved en fejl, eller at man er uheldig at få den stjålet. Og i takt med at smartphones får de samme funktioner som almindelige computere og indeholder flere personlige oplysninger, så bliver din mobil et oplagt mål for de it-kriminelle.  

”M obiltelefoner er i dag små computere, og de skal både bruges og beskyttes som sådan. Men til forskel fra laptops, desktops og netbooks, så er mobilen meget lettere at miste. Og den stigende mængde personlig information, som findes i din mobiltelefon, er en potential guldgrube for it-kriminelle, der kan udnytte eller sælge din oplysninger. Derfor anbefaler vi, at man kiggere nærmere på sin mobilsikkerhed og som minimum sikrer mobilen med et password,”  siger Michael Dahl.

123456 er ikke et godt password
F-Secure har også undersøgt folks passwordvaner i England, Tyskland og Sverige. Og undersøgelsen** viser, at ca. 20 procent stadig kun bruger ét password til sine logins på nettet. Michael Dahl understreger, at selvom det er nemmere at bruge et password til både Facebook, netbank og hotmail, så er det en meget uheldig vane at tillægge sig, fordi får de it-kriminelle først fat i et password, så vil de udnytte det til fulde. Michael Dahl opfordrer samtidig også danskerne til at bruge tid på at finde på stærke passwords, så man er sikret bedste muligt.

”Det er rigtig vigtigt, at man ikke bruger det samme password til alle sine logins. Fordi har de it-kriminelle først fået fat i et password, så er man ekstremt sårbar.  Og favoritten 123456 er aldrig et godt password og undgå også bruge informationer,  som er tilgængelige på Facebook til dine password. Din fødselsdag eller navnet på dit kæledyr er for lette for de it-kriminelle at få fat i. Brug noget tid på at finde stærke passwords, som kombinerer både tal og bogstaver. Det giver den største sikkerhed,” siger Michael Dahl.

Michael Dahl opfordrer også til, at man bruger forskellige e-mail konti, så man har én konti til sociale netværk og en anden til fx banklogin eller lignende. På F-Secures “Safe and Savvy” blog er der en guide til at lave et stærkt password. Se mere her

Ønsker man at forbedre sin mobilsikkerhed, er F-Secures Mobile Security tilgængelig på markedet. Den beskytter mod virus og trojanere og indeholder også en tyverikontrol, som gør det muligt låse telefonen, hvis man har mistet den. Du kan læse mere om produktet her

For mere information kontakt venligst:  
Michael Dahl 
Director Regional Operations, F-Secure
Tlf.: +45 2629 8847 
E-mail:  michael.dahl@f-secure.com

* Undersøgelsen er foretaget af Zoomerang i maj 2010 blandt 1439 internetbrugere i USA, Tyskland, Storbritannien, Finland, Sverige, Poland og Malaysia. Ca. 200 personer har deltaget fra hvert land.

** Undersøgelsen er udført af analyseinstituttet Gfk i Sverige, England og Tyskland i april 2010 og bygger på en onlinespørgeskemaundersøgelse fra mere end 4500 respondenter.

F-Secure - Beskytter det uerstattelige
Mens du bruger tid på det, der giver mening for dig, så beskytter vi dig, når du er online, uanset om du bruger en computer eller smartphone. Vi tager også backup af dine filer og gør det muligt for dig at dele dine filer med andre. Vores services er tilgængelige gennem flere end 200 operatører overalt i verden og værdsættes i millioner af hjem og virksomheder. F-Secure blev grundlagt i 1988 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd.  www.f-secure.com

Tags:

Abonner

Dokumenter og links