Ny service giver danske udgivere adgang til kæmpemarked

Fra årsskiftet bliver det nemt for små og mellemstore danske udgivere at få adgang til læsere i Tyskland. På Europas største marked lancerer Swiss Post International sin egen mediedistributionsservice, som gør det nemt og billigt for danske udgivere at eksportere til det tyske marked.

22. november 2011 -  Danske magasiner og tidsskrifter med internationale ambitioner får nu nemmere adgang til Europas største marked, idet Swiss Post International med en ny service gør det nemt og billigt at distribuere i Tyskland. Udgiverne kan også få hjælp til såvel produktion som marketing.

”Udover at gøre de enkelte titler tilgængelige, kan vi behandle betalingen og støtte udgiverne med deres marketing på en fleksibel måde. Og det betyder ikke noget, hvor publikationerne bliver trykt, eller om vi modtager aviserne og magasinerne elektronisk,” siger Carsten Vossmeyer, som er leder for divisionen for tryk og udgivelse hos Swiss Post International.

Outsourcing gør eksport nemt

Målet er at støtte små og mellemstore udgivere ved at tilbyde dem skræddersyede, innovative og fleksible løsninger, forklarer han.  Og det kan hjælpe til at gøre processen effektiv.

”Mange udgivere har ikke længere tilstrækkelige ressourcer til at håndtere salg og logistik selv. Vi håndterer hver udgivelse forskelligt for at sikre det bedste resultat hos læserne og for at minimere antallet af overskydende eller returnerede eksemplarer,” siger Carsten Vossmeyer.

Swiss Post Internationals nye service i Tyskland starter fra årsskiftet.

For yderligere info:
Pressekontakt Niels Overgaard, Burson-Marsteller
T: 2613 9007
E: niels.overgaard@bm.com

Abonner