Ny test: F-Secure Internet Security giver verdens bedste antivirusbeskyttelse

F-Secure Internet Security 2013 har netop vundet AV-TESTs Best Protection Award. Det er ikke mindst et resultat af F-Secures nyeste og mest avancerede cloud-baserede teknologibeskyttelse.

København, d. 12. februar 2013 – F-Secure Internet Security har netop vundet AV-TESTs Best Protection Award. Internet Security 2013, der blev lanceret i efteråret, giver brugerne den bedste onlinebeskyttelse af deres computere og onlineidentitet, når de søger på nettet og handler online. F-Secures antivirusprogram inkluderer også Banking Protection, der giver yderligere sikkerhed, når man bruger netbank.

Bedst Protection prisen uddeles af AV-TEST til det bedste antivirusprogram på markedet målt på beskyttelse mod malwareangreb forårsaget af aktuelle trusler som Zero-Day angreb og ondsindede websteder og e-mails.

”Ved alle vores tests i 2012 leverede F-Secure Internet Security 2013 en fremragende beskyttelse mod malware og internetangreb. F-Secures sikkerhedsløsninger sætter her standarden for kompetence indenfor denne disciplin,” siger Andreas Marx, administrerende direktør for AV-TEST.

I F-Secures Threat Report H2 2012, som offentliggøres i disse dage, forudsiges det, at it-brugerne fortsat vil blive udsat for angreb med f.eks. trojanere, botnets og exploit kits. Og da cyberkriminalitet bliver stadig mere udbredt og professionaliseret, er der ingen tegn på nedgang i udvikling af ny malware, hvilket understreger vigtigheden af, at man har det bedste og mest avancerede antivirusprogram. F-Secure giver den bedste, automatiske beskyttelse mod malware udviklet af et verdensklasse hold af antivirus-eksperter.

”Jeg er meget glad for denne anerkendelse, der er en bekræftelse af, at F-Secure har den førende position indenfor sikkerhedssoftware. År efter år er vores produkter blandt dem, der klarer sig bedst, og de overgår gennemsnittet, når man ser på uafhængige testresultater. Det kan man kun være stolt over," siger Michael Dahl, Vice President for Corporate & Direct Consumer Channel, F-Secure Nordeuropa.

Avanceret cloud-baseret beskyttelse
Topkarakterne for F-Secure Internet Securty 2013 afspejler softwarens avancerede cloud-baserede teknologi, der sikrer den hurtigste respons mod alle former for trusler. DeepGuard anvender heuristiske, adfærdsmæssige og omdømmebaseret teknologi, der yder den bedste proaktive beskyttelse mod både velkendt malware og helt nye former for trusler. Web-scanning beskytter mod udnyttelsen af sårbarheder i browsere og blokerer for skadelige websteder. Banking Protection har hævet sikkerhedsniveauet for at give ekstra beskyttelse, når brugerne er på netbank, mens firewall’en, der er re-designet og indeholder endnu flere beskyttelsesfiltre, sikrer mod hackerangreb.

F-Secure Internet Security 2013 kan købes hos F-Secures salgspartnere eller direkte fra vores eStore på www.f-secure.com. Endvidere er F-Secure Internet Security 2013 også kernen i de sikkerhedsprodukter, som leveres fra en række bredbåndsudbydere i Danmark, inklusive TDC, YouSee, Fullrate, Dansk Kabel TV og Stofa.

For yderligere information: http://www.f-secure.com/en/web/home_global/internet-security

For mere information, kontakt venligst:

Michael Dahl
VP, Corporate & Direct Consumer Channel, F-Secure Nordeuropa
michael.dahl@f-secure.com

+ 45 2629 8847

F-Secure – Beskytter det uerstattelige
Mens du bruger tid på det, der giver mening for dig, så beskytter vi dig, når du er online, uanset om du bruger en computer eller smartphone. Vi tager også backup af dine filer og gør det muligt for dig at dele dine filer med andre. Vores services er tilgængelige gennem flere end 200 operatører overalt i verden og værdsættes i millioner af hjem og virksomheder. F-Secure blev grundlagt i 1988 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd. www.f-secure.com

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia