Nye, fremragende testresultater for F-Secures virus-beskyttelse

Report this content

F-Secures Client Security bliver i en ny test igen topscorer inden for anti-virus industrien og har fået det eftertragtede "AV-TEST Approved Endpoint Protection Product" label. Endnu en gang anerkendes F-Secure for sin førende position inden for anti-virus software i AV-TEST’s første test af anti-virus software til virksomheder.

København, d. 27. oktober 2011 – F-Secure har endnu engang lagt sig i spidsen som den førende leverandør af anti-virus software. I en ny test af syv Endpoint Protection produkter til virksomheder udført af AV-TEST i juli og august, viste F-Secures Client Security fremragende resultater. AV-TEST testede syv anti-virus produkter ud fra deres sikkerhed mod malware, deres genoprettelse af en virus-inficeret computer, og deres brugbarhed målt ud fra softwarens overordnede betydning for computeren.

F-Secures Client Security blev anti-virus industriens topscorer inden for sikkerhedskategorien og blev ligeledes placeret blandt de to bedste sikkerhedsleverandører i de øvrige kategorier – og fik derfor det eftertragtede "AV-TEST Approved Endpoint Protection Product" label for sine flotte præstationer.

”Jeg er meget glad for, at endnu en anerkendt test viser, at F-Secure er blandt de førende i industrien, når det gælder it-beskyttelse. Trusselsbilledet for it-angreb udvikler sig hele tiden, og ikke mindst virksomheder har behov for at sikre deres data bedst muligt og med den mindst mulige indsats fra virksomhedens side. Det har vi nu igen fået bevis for, at F-Secure er blandt de allerbedste til at levere”, siger Michael Dahl, landechef for F-Secure.

Det er AV-TEST’s første test af anti-virus software til virksomheder, men F-Secures flotte resultater kommer ikke bag på den førende, internationale anti-virus forskningsinstitution. Andreas Marx, CEO hos AV-TEST, siger: "F-Secures anti-virus produkter til private kunder har i årevis leveret fremragende testresultater, og vi er glade for, at F-Secures anti-virus løsninger til virksomheder holder det samme høje beskyttelsesniveau."

Se F-Secures test resultater fra AV-Comparatives her

For mere information kontakt venligst: 
Michael Dahl 
Director, F-Secure Regional Operations
Tlf.: 45 2629 8847
E-mail: michael.dahl@f-secure.com

F-Secure - Beskytter det uerstattelige
Mens du bruger tid på det, der giver mening for dig, så beskytter vi dig, når du er online, uanset om du bruger en computer eller smartphone. Vi tager også backup af dine filer og gør det muligt for dig at dele dine filer med andre. Vores services er tilgængelige gennem flere end 200 operatører overalt i verden og værdsættes i millioner af hjem og virksomheder. F-Secure blev grundlagt i 1988 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd. www.f-secure.com

Tags:

Multimedia

Multimedia