Pressemeddelelse

 

Klik her, hvis du ikke kan læse pressemeddelelsen.
Torsdag den 1. marts 2012
Burson-Marsteller ansætter ny Senior Associate
Burson-Marsteller har pr. 1. marts 2012 ansat Ask Møller-Nielsen som Senior Associate på bureauets kontor i København til løsning af opgaver inden for både strategisk kommunikation og public affairs.

Ask kommer fra en stilling som chefkonsulent ved Venstres Center for Komunikation og Politik på Christiansborg, hvor han har rådgivet Venstres folketingsgruppe inden for en række forskellige politiske områder. Ask er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, og har udover opgaverne på Christiansborg også beskæftiget sig med Venstres kampagner i forbindelse med såvel folketingsvalg som kommunalvalg.
Hos Burson-Marsteller skal Ask både trække på sin politiske erfaring til at løse opgaver inden for public affairs, ligesom han skal bidrage til at styrke Burson-Marstellers kernekompetencer inden for strategisk kommunikation generelt.

For yderligere information:
Kim Larsen, Adm. Direktør, 
Burson-Marsteller Danmark
M: kim.larsen@bm.com
T: +45 2887 0506
Om Burson-Marsteller
Med 155 kontorer i 108 lande på seks kontinenter er Burson-Marsteller en af verdens største Public Relations og Public Affairs-virksomheder. I Danmark er vi det eneste fuldt ejede internationale bureau. Vi har 20 medarbejdere, som mestrer de fleste kommunikations- og PR-specialer, men særligt stærke er vi inden for public affairs, krisehåndtering, forandrings- og virksomhedskommunikation samt medierelationer. Burson-Marsteller arbejder målrettet på at være de foretrukne rådgivere, når virksomheder eller private og offentlige organisationer ønsker hjælp til at få den opmærksomhed, det omdømme og den indflydelse, de fortjener. Burson-Marsteller er en del af den globale WPP-gruppe, som omfatter mange af de mest kendte reklame-, medie-, PR- og analysebureauer. Se mere på www.burson-marsteller.dk eller www.burson-marsteller.com.

 

 

Tags: