Pressemeddelelse: Falske fakturaer fra kendte domænefuskere i omløb

Report this content

Falske domæneregninger dumper i disse dage ind i mailboksen hos danskere, der har registrerede .com, .net, .org, .info eller .biz-domæner. Fakturaerne stammer fra virksomhederne: Domain Renewal Group, Domain Registry of America eller WorldWideWeb Register, der opkræver penge for domænenavne, som allerede er betalt hos domæneejerens normale internetudbyder.

København, den 7. maj 2009 - Danmarks største hostingfirma One.com oplever i disse dage et stort antal henvendelser fra bekymrede kunder, som har modtaget en tilsyneladende gyldig faktura fra enten Domain Renewal Group, Doman Registry of America eller WorldWideWeb Register på deres .com, .net, .org, .info eller .biz-domæner – domæner, som allerede er registreret og betalt gennem deres eksisterende aftale med One.com.

Regningerne ligner ved første øjekast helt normale fakturaer for internationale domænenavne. Problemet er imidlertid, at de tilsendte fakturaer er falske opkrævninger for ydelser, som kunderne allerede én gang har betalt til One.com, nemlig registrering og fornyelse af deres domænenavne. Det egentlige formål med disse fupfakturaer er, at kunden skal flytte sit domæne fra One.com til Domain Registry of America eller et af de andre firmaer. Dermed overlades kontrollen over deres domæner til disse firmaer – og det tilmed til en pris, der er op til det dobbelte af One.coms.

”Vi har sendt en mail til de af vores kunder, som har et .com, .net, .org, .info og .biz-domæne for at informere dem om sagen og forklare, hvad det egentlig drejer sig om. Der sker absolut ingenting, hvis man ignorerer disse regninger, og så lang tid domænet er hostet gennem One.com, er alle data samt domænenavn sikret,” fortæller Thomas Medard Frederiksen fra One.com.

Det er ikke første gang, at falske domæneregninger spøger hos de danske domæneejere, og første gang de var fremme, advarede Forbrugerstyrelsen (http://tinyurl.com/forbrug) om de selvsamme firmaer og metoder og understregede, at hvis man ikke ønsker at skifte hostingleverandør, skal man bare ignorere henvendelsen.

One.com opfordrer de kunder, som har modtaget en faktura, der ikke er fra One.com, og som er i tvivl om, hvad de skal gøre, til at tage kontakt til One.coms support.

Se vedhæftede eksempel på en falsk faktura.

For mere information kontakt venligst:
Thomas Medard Frederiksen
One.com
Tlf.: +45 46 90 71 10
Mail: tmf@one.com

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links