Pressemeddelelse: København er en af Europas bedste shopping-byer

København er blandt de 33 bedste byer i Europa til internationale rejseindkøb

København den 16. november 2011 – København er blandt de bedste indkøbsbyer i Europa ifølge Globe Shopper City Index – Europe . Det viser en ny analyse fra Economist Intelligence Unit (EIU) sponsoreret af Global Blue, der er eksperter i internationale rejsendes købsadfærd globalt.

I kategorien hoteller og transport klarede København sig særdeles godt på grund af den offentlige transports høje kvalitet, og placerer dermed København på førstepladsen sammen med tre andre byer. Byen ligger lavt i kategorien prisniveau, hvor det er de høje restaurationspriser, der trækker nedad i placeringen.

EIU’s Globe Shopper City Index – Europe er en måling af 33 større europæiske byers evne til at tiltrække de internationale rejsendes indkøb. Byerne blev vurderet på 5 kategorier med i alt 38 underliggende kriterier: butikker, prisniveau, praktiske forhold, hoteller og transport samt kultur og klima.

Globe Shopper City Index – Europe er et vigtigt led i Global Blues strategi om at blive det foretrukne brand inden for alle aspekter af internationale rejsendes indkøb på globalt plan,” siger Per Setterberg, der er CEO hos Global Blue: Indekset kan udgøre et bedre beslutningsgrundlag for butikkernes og kædernes forretningsmæssige beslutninger, og online udgaven af Globe Shopper City Index giver de rejsende mulighed for at finde frem til deres foretrukne indkøbsby ud fra en række personlige kriterier.

Som en kommentar til analysen udtaler Global Product Director, Alasdair Ross, fra Economist Intelligence Unit, at “Globe Shopper City Index – Europe afdækker, hvilke europæiske byer der giver de bedste muligheder for at udnytte kontinentets gode ry blandt internationale forbrugere. Analysen viser, at den rigtige balance mellem praktiske forhold, tilgængelighed og pris er helt afgørende for at tiltrække de internationale rejsendes indkøb."

Globe Shopper City Index – Europe, konklusioner i hovedtræk
De samlede resultater for de 33 byer kan ses her. Den komplette liste for alle fem kategorier findes på www.globeshopperindex.eiu.com

Samlet resultat
1 London 67.3 12 Wien 59.1 23 Bratislava 52.3
=2 Madrid 67.1 13 Istanbul 58.4 =24 Sofia 52.2
=2 Barcelona 67.1 14 Dublin 57.6 =24 Bukarest 52.2
4 Paris 65.5 15 Bruxelles 56.8 26 Edinburgh 51.5
5 Rom 62.9 16 Athen 56.2 27 Kiev 51.4
6 Berlin 62.3 17 München 55.5 28 Warszawa 50.9
7 Lissabon 61.6 18 København 54.1 29 Skt. Petersborg 49.1
8 Amsterdam 61.3 19 Moskva 53.9 30 Helsinki 48.2
9 Prag 59.7 =20 Stockholm 53.4 31 Beograd 43.6
10 Budapest 59.6 =20 Hamborg 53.4 32 Oslo 43.1
11 Milano 59.3 22 Lyon 53.3 33 Geneve 41

Skala 0-100 hvor 100=bedste indkøbsmiljø

Find din ideelle indkøbsby via nettet
Fra i dag kan internationale rejsende over hele verden ud fra en række personlige kriterier finde frem til deres ideelle indkøbsby ud fra vurderingerne i Globe Shopper City Index globeshopperindex.eiu.com . Så uanset om kunderne er Explorers, Perfect Planners eller Cool Hunters, så kan Globe Shopper City Index hjælpe dem med at finde vej til præcis det rigtige indkøbssted. Samtidig kan de rejsende naturligvis dele deres viden med venner og familie på Facebook og Twitter.

###

Globe Shopper City Index – Europe, metode
Globe Shopper City Index - Europe måler 33 større europæiske byers evne til at tiltrække internationale rejsendes indkøb. Byerne vurderes i indekset på 38 kriterier, der inddeles i de fem hovedkategorier - butikker, prisniveau, praktiske forhold, hoteller og transport samt kultur og klima. Der er foretaget en kvantitativ vurdering af byerne op mod kriterierne, f.eks. antal passagerfly årligt, eller kvalitativt, f.eks. sandsynlighed for at kunne forhandle rabat i butikker.

Hver by er blevet tildelt en gennemsnitlig score for hver kategori. På baggrund af de fem kategorigennemsnit beregnes et samlet gennemsnit, som er byens samlede indeksvurdering. Vurderingen på hvert kriterium konverteres til en indeksværdi mellem 0 og 100. EIU har udviklet alle kriterier og kategorier uafhængigt. Kategorierne vægter ligeligt i indekset.

Byerne, der indgår i indekset, er udvalgt efter antal besøgende og økonomisk betydning kombineret med geografisk spredning. Byerne er udvalgt blandt europæiske byer med et BNP over 50 mia. EUR, og de økonomisk tungeste lande er repræsenteret med mere end én by.

Om EIU
Economist Intelligence Unit hjælper erhvervsledere med at afdække forretningspotentiale og tilvejebringer beslutningsgrundlag for velfunderede strategiske beslutninger. Vi er kendt for en omfattende global dækning og for at benytte de dygtigste analytikere, der udarbejder markeds-, lande- og brancheundersøgelser baseret på et unikt vidensgrundlag. Integritet, omhu og præcis kommunikation er kendetegnende for vores arbejde. Alle analyser, undersøgelser, konklusioner og kommentarer, der bærer EIU's brand, er udarbejdet med største grundighed. Det er helt afgørende for vores omdømme som troværdig analyseleverandør. Skab fokus og afdæk muligheder med markedsviden fra EIU - den velunderbyggede vej til at afdække og udnytte muligheder i markedet.

Om Global Blue
Global Blue er en finansiel servicevirksomhed, der gør detailtransaktioner mellem handlende og deres udenlandske kunder nemmere og mere givtige for begge parter. Siden Global Blue for tredive år siden opfandt begrebet Tax Free Shopping, har virksomheden udviklet sig, så den i dag tilbyder en vifte af tjenester, der hjælper detailkunder med at shoppe og give pengene fornuftigt ud, når de er i udlandet, og handlende og banker med at øge deres omsætning i det lønsomme segment af rejsende.

Global Blue samarbejder med over 270.000 af verdens foretrukne butikker, butikskæder og hoteller i over 40 lande og betjener godt 60.000 rejsende hver eneste dag året rundt. Det er Global Blues ambition at blive et fyrtårn for internationale privatkøb og betalingsformidling over hele kloden.

Global Blue har hovedsæde i Nyon ved Geneve i Schweiz. Læs mere om Global Blue på www.global-blue.com/corporate

Pressekontakt:
Michael Andreasen
Burson-Marsteller
TLF: 3332 7878
Email: michael.andreasen@bm.com

 

 

Tags:

Abonner