Pressemeddelelse: Patrick Swayzes død udnyttes allerede til virusangreb

Få timer efter, at det er blevet offentliggjort, at skuespilleren Patrick Swayze er død, udnytter it-kriminelle den heftige søgetrafik på navnet til at sprede vira. It-sikkerhedsekspert Michael Dahl anbefaler folk at passe på, hvilke sider de besøger, når de leder efter nyheder om den nu afdøde stjerne.

København, den 15. september 2009 – På dagen hvor medier verden rundt skriver spalte op og ned om de nu afdøde skuespiller, Patrick Swayze, så udnytter it-kriminelle den globale nyhedsinteresse til at sprede vira gennem hjemmesider med nyheder om skuespilleren. Kommer man ind på en af de inficerede sider, får man besked om, at man skal scanne sin pc for virus. Beskeden kommer angiveligt fra et it-sikkerhedsfirma, men det er i virkelige et såkaldt rouge antivirusprogram, som inficerer din computer med virus under dække af at være ægte. Lige meget hvad man gør eller svarer på viruscanningsbeskeden, så installeres et program, der registrerer din by og dit land. Hvad de it-kriminelle skal bruge det til er endnu uvist, men F-Secures antiviruslaboratorium undersøger sagen. Ifølge Michael Dahl fra F-Secure, så er der antageligvis tale om et forsøg på at indfange computere til et botnet, som bruges til at nedlægge servere - som vi for nylig så med botnetangrebet på Danske Spil. ”Det er ikke første gang, at vi ser it-kriminelle lægge sig i kølvandet på kendte menneskers lykke eller ulykke. Vi har set det med Paris Hilton, Barak Obama, Michael Jackson og nu Patrick Swayze. De udnytter den massive søgeaktivitet, der kommer på disse personer. Flere søgninger og sidevisninger betyder større chance for at inficerer computere og få spredt deres ondsindede kode. Det, man kan gøre, er at være forsigtig med, hvilke sider man besøger og have et virusprogram, der også beskytter sin browser,” siger Michael Dahl, Country Manager for F-Secure Danmark. Læs mere om Patrick Swayze virussagen på F-Secure weblog her: http://www.f-secure.com/weblog/archives/00001769.html

Tags:

Abonner