Pressemeddelelse: To danske selskaber kåret som bedst til at kommunikere med markedet i 2009

København, den 24. november 2009: To danske virksomheder topper i den nordiske region, når det drejer sig om evnen til at kommunikere med markedet. Det viser årets udgave af branchestudiet IR Nordic Markets 2009, som præsenteres i dag på Nasdaq i København, hvor priserne uddeles til de danske børsselskaber og chefer, som har udmærket sig til at være bedst inden for investor relations. Udmærkelsen baserer sig på analyseinstituttet REGI Research Strategis årlige undersøgelse.

Næsten 800 analytikere fra Norden og England har vurderet de i alt 172 nordiske børsselskaber. I den vurdering indgår 29 danske selskaber, hvor 134 analytikere har bidraget til bedømmelsen af de danske børsselskaber. Udmærkelsen for bedste investor relations-indsatser i 2009 uddeles inden for disse kategorier: • Bedste IR-CEO Mid Cap: Peter L. Ravn, SimCorp • Bedste IR-CEO Large Cap: Stine Bosse, TrygVesta • Bedste VD Mid Cap: Niels Beck, SimCorp • Bedste VD Large Cap: Tobias Cornelius Bjørklund og Camilla Kinch Jensen, Novozymes • Bedste selskab Mid Cap: SimCorp • Bedste selskab Large Cap: FLSmidth & Co. • Bedste selskab Mid Cap i hele den Nordiske region: SimCorp • Bedste selskab Large Cap i hele den Nordiske region: FLSmidth Både i kategorien bedste selskab Mid Cap og bedste selskab Large Cap er det i hele den nordiske region to danske selskaber, som af analytikerne vurderes bedst, nemlig henholdsvis SimCorp og FLSmidth. ”Kontinuitet i investor relations vurderes af analytikerne som en afgørende faktor for, at et børsselskab kan bedømmes godt, hvilket også tydeligt fremgår blandt årets vindere. Et tydeligt mandat fra ledelsen til den kommunikationsansvarlige i forhold til aktiemarkedet virker som et vindende koncept,” siger Rober Skölfman, VD for Regi Research & Strategi AB. Fakta om IR Nordic Markets 2009 Analyseinstituttet Regi har siden 1998 kortlagt de nordiske børsselskabers evne til at kommunikere med finansmarkederne. Analytikere i Norden og i England har vurderet de danske børsselskabers IR-indsatser i 2009. Næsten 800 analytikere fra Norden og England har vurderet de i alt 172 nordiske børsselskaber. I den rangering indgår 29 danske selskaber, som 134 analytikere har bedømt. Interviewene er gennemført i perioden august til oktober 2009. Selskaberne vurderes efter 21 IR-relaterede områder, som omfatter selskabets daglige IR-kommunikation, rapporter, specifikke aktiviteter/information samt IR-teamet og ledelsen. Det svenske resultat præsenteres den 17. november, det finske resultat den 24. november og det norske resultat den 25. november.

Abonner