SAP opruster i Rusland

 

Den tyske softwaregigant SAP annoncerer i dag, d. 8. december, åbningen af et nyt SAP Laboratorium, som skal ligge i den russiske version af Silicon Valley - byen Skolkova uden for Moskva. Det nye laboratorium fokuserer på research og udvikling i in-memory databaser, business-analytics samt trådløs netværkssikkerhed. Åbningen af laboratoriet skal ses i forlængelse af SAPs vækstplaner for Rusland og CIS - landene, hvor det det nye laboratorium skal styrke SAPs position overfor lokale kunder, partnere og potentielle nye medarbejdere. SAP har valgt regionen ud fra et ønske om at imødekomme de særlige krav og forventninger fra CIS-markedet og for at udvide SAPs tilstedeværelse i Ruslands kerneindustrier med en ny generation af ydelser på mobil, analytics og cloud-fronten. Arbejdet på laboratoriet vil begynde i 2012 og SAP forventer at have ansat 70 medarbejdere inden året er omme. Målsætningen er 250 ansatte i 2015.

For mere info, se den internationale pressemeddelelse

 

 

Tags:

Abonner

Dokumenter og links