SAP-partner Infotrust indgår stor aftale med DnB NORD

SAPs strategiske partner Infotrust indgår stor aftale med den transnationale bank DnB NORD. Kontrakten markerer SAPs og Infotrusts tilstedeværelse i Baltikum, og inkluderer en business intelligence platform, som gør det nemmere for bankens ansatte at optimere deres daglige rutiner og opnå mere effektive arbejdsprocesser, der gavner kunderne i sidste ende.

Vilnius, Litauen – 7. november 2011:

Den europæiske bank DnB NORD, som har hovedkontor i København, har for nyligt indgået en stor kontrakt med det danskejede firma Infotrust, der er strategisk partner til SAP.

Aftalen er en af de største indtil videre for SAPs platform BusinessObjects. Den transnationale kontrakt dækker et business intelligence projekt på næsten 9.000 arbejdstimer, der sikrer DnB Nord en real-tids dataplatform for analyser, rapporter, forespørgsler og flere andre ydelser, som skal effektivisere og forbedre DnB NORDs evne til at møde deres kunders nuværende og fremtidige behov.

Selvom Infotrust har sin base i Danmark, har selskabet et indgående kendskab til det baltiske marked blandt andet ved sine lokale kontorer i både Litauen og Letland. Det var en kendsgerning, som vejede tungt, da DnB NORD besluttede sig for at vælge Infotrust og SAP BusinessObjects:

“Vores nye kontrakt med DnB NORD får lynhurtigt vores navn og kernekompetencer på landkortet. På mindre end et år efter vi etablerede kontorer i de baltiske lande, har vi kæmpet om kontrakten mod nogle af de største leverandører i IT industrien på verdensplan – og vundet. Kontrakten med DnB NORD viser vores evne til at gå fra at være et danskorienteret konsulentfirma til at blive en international projektpartner. På den måde bliver vores navn og tilstedeværelse i de baltiske lande konsolideret”, udtaler David Meilsøe, adm. direktør hos Infotrust.

“Kontrakten giver banken og dens ansatte mulighed for at få præcist de forretningsindblik, de behøver for de træffe faktabaserede beslutninger og tilbyde både deres brugere og kunder en langt mere effektiv oplevelse med banken til daglig. Løsningen er en banebrydende ny måde at se bankens rammer for business intelligens på, når det gælder forretningsanalyser, og den proces er vi meget stolte over at være en del af”, siger David Meilsøe.

Med mere end 950.000 kunder, 3.100 ansatte, 158 kontorer og værdier, der svarer til 10.9 milliarder EURO, er DnB NORD et stærkt og anerkendt brand i den baltiske region.

“Man kan ikke længere navigere efter tommelfinger-regler. Efter en årrække med stabilitet har bankverdenen ændret sig radikalt gennem de sidste par år. Det skyldes den finansielle krise, der har ramt hele verden, og det betyder, at mange af de gamle teknologier og metoder for at skabe vækst ikke længere gælder. Hos DnB NORD besluttede vi derfor at fremskynde vores strategier og planer for vækst ved at implementere en førende business intelligens løsning. Målet er at gøre vores arbejde endnu mere effektivt og forbedre vores kundepleje endnu mere”, siger Mark Sandersen Crouch, Senior Vice Præsident og ansvarlig for indkøb i den baltiske region, DnB NORD.

Hos de lokale SAP kontorer glæder man sig også over kontrakten:

“Vi er naturligvis glade for, at DnB NORD har valgt SAP BusinessObjects. Infotrust har vist sig at være en meget professionel forretningspartner, som matcher deres interne strukturer og metoder perfekt til kunden og SAP. Sammen med SAPs klassiske løsninger skaber SAP BusinessObjects et komplet sæt af applikationer, der er attraktive for alle brancher og forretningsfunktioner. Med DnB NORD kontrakten og ydelserne fra Infotrust skaber vi en komplet synergieffekt”, siger Carl Langhorn, adm. direktør hos SAP Baltikum med base i Vilnius.

###

Billedtekster:

"Kontrakten med DnB NORD viser vores evne til at gå fra at være et danskorienteret konsulentfirma til at blive en international projektpartner. På den måde bliver vores navn og tilstedeværelse i de baltiske lande konsolideret,” udtaler adm. direktør David Meilsøe, Infotrust

"Målet er at gøre vores arbejde endnu mere effektivt og forbedre vores kundepleje endnu mere”, siger Mark Sandersen Crouch, Senior Vice Præsident og ansvarlig for indkøb i den baltiske region, DnB NORD om aftalen med Infotrust.

Infotrust                                                              

Adm. direktør David Meilsøe

T:      +45 2011 9580                                   

  E:  dme@infotrus t.dk

DnB NORD

Senior Vice Præsident  Mark Sandersen Crouch

T:      +47 90 41 42 86

E:  mark.crouch@dnbnor.no

Om DnB NORD

DnB NORD har aktiviteter i Estland, Letland, Litauen og Polen. Banken er et datterselskab til norsk ejede DnB NORD, som i norske kroner har over 21.411 milliarder i værdier.

Om Infotrust

Infotrust er et internationalt BI-hus med 100% fokus på business intelligence og end-to-end løsninger baseret på markedsledende teknologi fra SAP BusinessObjects og Sybase. Virksomheden leverer it-baserede business ydelser og løsninger, som hjælper organisationer, uanset størrelse og branchetilknytning, til at arbejde mere effektivt og rentabelt. Ydelserne til virksomhederne spænder fra små til store projekter, konsulentydelser, licenssalg samt uddannelse, support og vedligehold.

 

 

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia