Spotify: den perfekte platform for apps

Spotify, den største og hurtigst voksende musiktjeneste af sin art, åbner i dag dørene op til en helt ny verden af muligheder med Spotify Platform.

København, d. 30. november 2011 -  Spotify Platform giver nu adgang til, at tredjepartsudviklere får mulighed for at bygge nye og innovative musikbaserede applikationer. Vi mener, at det er det næste store skridt i retningen mod den ultimative musikoplevelse.

Disse gratis applikationer er integreret med Spotify visuelt såvel som funktionelt og kan tilgås og deles af millioner af Spotify brugere gennem den nye App Finder. Se et preview her: http://www.spotify.com/download/previews .

Den første generation af Spotify Apps indeholder 16 forskellige applikationer, hvoraf 12 vil være tilgængelige fra i dag. Vi har indgået partnerskaber med nogle af de mest innovative og interessante brands i verden og sammen skabt engagerende, sjove og ikke mindst sociale applikationer.

De globale partnere, som vil være tilgængelige på Spotify App Finder er: Billboard, Fuse, The Guardian, Last.fm, Moodagent, Pitchfork, Rolling Stone, Songkick, Soundrop, TuneWiki og We Are Hunted. Og snart kommer apps som Top10 og ShareMyPlaylists. Yderligere har vi også glæden af at lancere tre nordiske partnere, som er Tunigo fra Sverige, GAFFA fra Danmark og endeligt Dagbladet fra Norge. Deres applikationer vil også være tilgængelige i Norden snarest.

I september lancerede vi et partnerskab med Facebook, det fik flere end nogensinde til at dele deres musik med andre og i løbet af bare to måneder fik vi flere end syv millioner nye brugere. Samtidig har vores brugere tilsammen skabt mere end 500 millioner playlister, et tal der er fordoblet siden juli.

Med Spotify Platform ønsker vi at tilføre et lag af innovation på toppen af musikken, og tilføje mange flere lag til fornøjelsen ved musik. Vi ønsker, at DJ’s vil skabe de bedste playlister og virtuelle clubs, hvor man kan mødes, mens man lytter, danser og synger med. Vi ønsker, at fans kommer tættere på deres yndlingskunstnere, samt at indholdspartnere og meningsdannere får mange flere spændende muligheder for at anbefale musik til dig.

Dette er alt sammen i tråd med, hvad vores brugere har efterspurgt. Hermed kan alle nu læse anmeldelser, købe koncertbilletter og synge med på teksterne, alt sammen gennem Spotify. Skab de applikationer, som du ønsker, og gør Spotify til dit eget. Dette er kun begyndelsen…

Musik betyder mange ting for mange forskellige mennesker. Med Spotify Platform og en hel masse intelligente applikationer håber vi på, at vi kan få endnu mere ud af musikken end nogensinde før.

Daniel Ek, CEO Spotify som talte til konferencen siger i den forbindelse: ” Når du først har set nærmere på platformen, så vil du forstå hvorfor vi tror på, at dette virkelig er begyndelsen på noget nyt inden for den digitale musik. Vi tror på, at dette vil være med til at holde Spotify smuk og simpel, men med et lag af fantastiske musikoplevelser, som er designet til at være sociale og underholdende. Præcis dét vores brugere har efterspurgt” .

Spotify Platform beta går live som preview senere i dag: http://www.spotify.com/download/previews/
Den endelige udgave til alle brugere vil være tilgængelig senere i december.

Hvis du ikke havde muligheden for at se Daniel Ek præsentere dette live i New York, så kan du se præsentationen her: http://www.ustream.tv/channel/spotify-event

Kodeord: l0vemus1c (begge gange)

Spotify Playlist: Spotify Platform

-Slut-


Spotify er en prisvindende digital musiktjeneste, der giver dig adgang til mere end  15 millioner sange*. Spotify gør det nemmere end nogensinde før at lytte til og dele musik på lovlig vis. 

Siden lanceringen i Sverige i 2008 er Spotify i dag den største og mest succesfulde musiktjeneste af dens art - med over 10 millioner aktive brugere og over 2,5 millioner betalende abonnenter. Spotify fås i dag i 12 lande: USA, Storbritannien, Sverige, Finland, Norge, Frankrig, Holland, Danmark, Spanien, Østrig, Schweiz og Belgien.

* Antal musiknumre licenseret global. Katalogstørrelsen kan variere i hvert enkelt land.

www.spotify.com

For mere information, kan du sende en e-mail til Spotify’s pressekontor på :
press@spotify.com

Find billeder, logoer og andet materiale her: www.spotify.com/press

B Roll billeder, ekstramateriale om Spotify og App Finder samt billeder fra pressekonferencen kan findes her: 
https://www.box.com/s/03qhmnqm3557zm0u3g3p
Kodeord: 9s3aMaZLer

Tags:

Abonner

Dokumenter og links