Spotify sponsorer GAFFA-Prisen 2011

Den 8. december slår GAFFA dørene op til deres årlige gallashow på Bremen Teater i København. Som noget nyt er Spotify i år med som sponsor af showet og uddeler også prisen ”Årets Nye Danske Navn”.

København, d. 14. november 2011-  Spotify blev lanceret i Danmark i oktober og har siden da arbejdet tæt sammen med den danske musikbranche for at støtte nye danske kunstnere. Derfor sponsorerer Spotify GAFFA-prisen 2011 og benytter samtidig lejligheden til at overrække en pris til ”Årets Nye Danske Navn”.

Når man skal stable et stort show på benene som GAFFA-prisen 2011, så er det vigtig med gode samarbejdspartnere, og vi er rigtig glade for, at Spotify vil bidrage til at fejre og hylde den danske musikscene ”, siger Robert Borges, der er nordisk koncerndirektør hos GAFFA.

Ifølge Öjje Holt, der er Managing Director hos Spotify Nordics, var beslutningen om at sponsorere GAFFA-prisen 2011 og uddele en pris til showet ikke svær: ” Det er vigtigt for Spotify at støtte musikerne med at få deres musik så bredt ud til musikelskere som overhovedet muligt – og det kan et gallashow som GAFFA-prisen 2011 og Spotify-tjenesten netop være med til.

Lanceringen af Spotify i Danmark har langt oversteget vores forventninger, og vi ser det som meget naturligt for os at være til stede der, hvor tingene sker. Derfor er vi også glade for, at vi kan støtte sådanne arrangementer, og ikke mindst sætte fokus på et nyt dansk talent inden for musikbranchen ”, siger Öjje Holt, Managing Director, Spotify Nordics.

”Årets Nye Danske Navn” er en Spotify-pris, som gives til en dansk kunstner eller et dansk band, der har præsteret ekstraordinært i 2011. De nominerede til prisen ”Årets Nye Danske Navn” er:

  • Cola Freaks
  • Thulebasen
  • Hymns From Nineveh
  • MessyShelters
  • Kato (dj)
  • Emma Acs
  • The Late Great Fitzcarraldos
  • Mescalin, Baby
  • Klak Tik
  • Wafande
  • Fossils
  • Brother Grimm
  • Kidd
  • Iceage
  • Musti//Amin
  • Silja
  • Elou Elan
  • Supershine
  • The Olympics
  • Panamah
  • The New Spring
  • Scarlet Chives

Det er muligt at stemme på alle de indstillede kunstnere her: http://gaffa.dk/prisen

Spotify har i dag omkring 15 millioner sange* og et meget bredt dansk repertoire.

-Slut-

For mere information, kan du sende en e-mail til Spotify’s pressekontor på: press@spotify.com

Om Spotify
Spotify er en pris-vindende musiktjeneste, der tilbyder et lovligt kvalitets alternativ til musik pirater. Spotify giver umiddelbar adgang til en hvilken som helst musik du måtte ønske, hvor du vil og hvornår du vil gennem en enkel, hurtig og intuitiv platform, som kan benyttes som en reklame-baseret gratis tjeneste eller som en betalt reklame-fri abonnementsordning. Med adgang til millioner af sange via computeren, mobilen og andre platforme gør Spotify det nemmere end nogensinde før at lytte til og dele musik på lovlig vis.

Spotify fås i dag i ni lande: USA, Storbritannien, Sverige, Finland, Norge, Frankrig, Holland og Spanien og nu også i Danmark. Der findes mere end ti millioner registrerede brugere, og over to millioner betalende abonnenter.

Spotify samarbejder med en række partnere, herunder Sonos, Logitech ®, INQ, Onkyo, Shazam, Western Digital, Boxee og SoundHound. 

Find billeder, logoer og andet materiale her: http://www.spotify.com/about/press 

* Antal musiknumre licenseret global. Katalogstørrelsen kan variere i hvert enkelt land

Tags:

Abonner

Dokumenter og links