Swiss Post International fortsatte vækst i 2011

For 16. år i træk kom det schweiziske postselskab ud af 2011 med sorte tal på bundlinjen. Trods hårde tider præsenterer Swiss Post International i dag et driftsresultat på 632 millioner euro. Det er en stigning på 17 procent i forhold til 2010 – og en overskudsgrad, der ligeledes steg til 6,5 procent.

København, 15. marts 2012 - For mange virksomheder var 2011 et hårdt år, men trods det pressede økonomiske marked præsenterer Swiss Post International i dag et flot overskud for 16. år i træk. Med et driftsresultat på 632 millioner euro har Swiss Post International, som er en af verdens største virksomheder inden for internationale brev-, pakke- og ekspresforsendelser, præsteret en stigning på 17 procent i forhold til resultatet for 2010. Desuden steg overskudsgraden fra 6,2 procent i 2010 til 6,5 procent i 2011, mens driftsindtægterne voksede med 10 procent. Det flotte resultat betyder, at Swiss Post International nu bidrager med ni procent af den samlede omsætning hos moderselskabet Swiss Post.

“Gennem en målrettet indsats har vi nedbragt vores udgifter inden for IT, marketing og projekter, så vi var i stand til at opnå en stigning i vores driftsresultat for 2011”, udtaler Daniel Bättig, chef for International Mail ved Swiss Post International. Væksten i salget blev blandt andet opnået gennem et forhøjet antal forsendelser på verdensplan af International Mails datterselskaber. ”Igen i 2011 opnåede størstedelen af virksomhederne i vores koncern et endnu bedre resultat end året før. Vi har et stærkt fokus på postforretningen og vi har en god international placering, og derfor forventer vi en 4-5 procents stigning i væksten også i de kommende år,” tilføjer Bättig.

Nye innovative løsninger til både distancehandel og turisme

Swiss Post Internationals kernekompetencer er især målrettet distancehandel og e-handel, men siden 2010 har firmaet også haft fokus på bladforlagsbranchen og turismeindustrien. I løbet af 2011 lancerede Swiss Post International således en række nye innovative produktløsninger inden for bl.a. distancehandel og turisme. Eksempelvis kan tysktalende turister nu få glæde af hjemmesiden www.holiday-infoshop.com, hvor rejsebureauer gratis lægger deres feriekataloger ud til turisterne, som dermed får nem adgang til både lokale rejseguides og hoteloversigter osv. Turister kan nu også nyde godt af en anden nyhed fra Swiss Post International; nogle af de største schweiziske aviser bliver trykt lokalt på de mest populære feriemål via en digital løsning administreret af Swiss Post International, der både gør det billigt og miljøvenligt for turister at læse deres daglige avis, mens de er på ferie langt væk hjemmefra.

Hvad der især er interessant for danske virksomheder er, at Swiss Post International nu har udvidet sin B2C pakkeløsning for pakker under 30 kg. til at dække hele Europa. Og efter åbningen af et datterselskab af Swiss Post International i Norge kan danske internetbutikker nu også få nem adgang til de norske netkunder. De danske internetbutikker får dermed både udvidet markedsadgang og fleksibel levering af pakker til hele Europa.

”E-handel i Nordeuropa og Asien vokser støt i popularitet. Med vores virksomheder i Singapore, Sverige, Danmark og Finland – samt Norge siden starten af 2012 – tilbyder vi internetbutikker en nem og fleksibel adgang til nye målgrupper”, siger Bättig.

Spændende tid venter for Swiss Post International

I slutningen af 2011 kunne Swiss Post International offentliggøre planer om et samarbejde, der vil skabe nye muligheder på internationale postmarked. Swiss Post International planlægger et tæt samarbejde omkring de internationale post- og pakkeforsendelser med den internationale gren af franske La Poste. Denne Joint Venture er allerede blevet godkendt af bestyrelsen i begge virksomheder, men afventer stadig den nødvendige lovmæssige godkendelse inden de to postgiganter kan samarbejde om de internationale postforsendelser. Samarbejdet gælder dog kun internationale forsendelser, så import og eksport af postforsendelser i Schweiz styres fortsat af Swiss Post, men det i Frankrig klares af La Poste.

I Danmark glæder Henrik Bohn, administrerende direktør for Swiss Post Scandinavia Danmark, sig naturligvis over de flotte resultater, og ser frem til en spændende periode, hvor han mener, at de fleksible postløsninger inden for især e-handel bliver afgørende.

"2011 var endnu et godt år for os, hvor vi igen formåede at præstere vækst i et faldende marked. Vi er også kommet godt fra start i 2012, godt hjulpet på vej af åbningen af en afdeling i Norge, som gør det nemt og enkelt for danske eksportører at afsætte deres varer til det norske marked, som ellers har været svært at komme ind i på grund af besværlige toldregler. Vi kan allerede nu mærke en stor interesse fra danske virksomheder, der ønsker at få hul på dette særdeles lukrative nærmarked. Så i år ser vi blandt andet frem til at hjælpe en masse danske selskaber med at komme ind på det norske marked," fortæller Henrik Bohn.

Swiss Post International rangerer fortsat blandt de førende postudbydere på det internationale postmarked. Virksomheden, der ejes 100 procent af koncernen, Swiss Post, beskæftiger 1250 medarbejdere i 13 lande i Europa, USA og Asien. Swiss Post International er i dag verdens tredje største virksomhed inden for internationale brevforsendelser blandt de nationale postselskaber.

For yderligere information kontakt venligst:

Henrik Bohn, adm. direktør

Swiss Post Scandinavia, Danmark

Telefon: 40 42 60 45

h.bohn@swisspost.dk

 

 

Tags:

Abonner