Verdenskendt cyber-kriger hædret for sin ihærdige indsats imod it-kriminalitet

Mikko Hypponen, F-Secure’s Chief Research Officer, er netop blevet optaget i Infosecurity Europes Hall of Fame. Dermed anerkendes den karismatiske finne endnu engang for sin mangeårige kamp imod it-kriminalitet.

København d. 30. april 2013 – F-Secure’s Chief Research Officer Mikko Hypponen får endnu engang ros og anerkendelse fra de klogeste hoveder indenfor it-sikkerhedsbranchen. På den nyligt afholdte Infosecurity Europe – Europas største sikkerhedskonference indenfor computerteknologi – blev Hypponen hædret med en plads i Infosecurity Europes Hall of Fame, hvor han kommer i selskab med andre it-celebraties som Bruce Schneier, Dan Kaminsky, Howard Schmidt og Dr. Whitfield Diffle. Alle har de ydet helt særlige bidrag til den globale informationssikkerhed.

"Jeg har arbejdet i branchen i 22 år og har endnu ikke haft en kedelig dag. Jeg er beæret over at blive optaget i Hall of Fame. Fjenden ændrer hele tiden form, så det er vigtigt, at vi konstant følger med,” sagde Mikko Hypponen på konferencen.

Mikko Hypponen er den første fra Norden, der får plads i den lille, men eksklusive kreds af medlemmer. Han blev tidligere på året hædret af Reader's Digest, der har placeret ham på listen over "Syv europæere der gør en forskel".

Hypponen har i mange år været med til at bekæmpe it-kriminalitet i både USA, Europa og Asien, og han har ledet sit F-Secure team af dygtige medarbejdere i kampen imod nogle af de største virusangreb, som vi har set i computerhistorien. Samtidig er F-Secures Chief Research Officer en populær klummeskribent og oplægsholder, og han kommer jævnligt til Danmark for at deltage i konferencer – senest var Hypponen keynote-speaker ved DITs konference ”It-sikkerhed 2013” i januar.

Om Infosecurity Europe:
Infosecurity Europe er den største konference i Europa om computerteknologier og it-kriminalitet, hvor de vigtigste aktører mødes og deler deres viden. Konferencen løber over tre dage og blev i år afholdt i London fra den 19-21 april.

Læs mere på:

http://www.infosec.co.uk/en/Education-Programme/fame/

http://mikko.hypponen.com

For mere information, kontakt venligst:

Michael Dahl
VP, Corporate & Direct Consumer Channel, F-Secure Nordeuropa
michael.dahl@f-secure.com

+ 45 2629 8847

F-Secure – beskytter det uerstattelige
Mens du bruger tid på det, der giver mening for dig, så beskytter vi dig, når du er online, uanset om du bruger en computer eller smartphone. Vi tager også backup af dine filer og gør det muligt for dig at dele dine filer med andre. Vores services er tilgængelige gennem flere end 200 operatører overalt i verden og værdsættes i millioner af hjem og virksomheder. F-Secure blev grundlagt i 1988 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Helsinki Ltd. www.f-secure.com

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia