Caverion konsoliderer sin position som frontløber på OPP med ny stor kontrakt

Caverion er med i byggeriet af den 10.000 m2 nye Udlændingestyrelse i Næstved og har sikret sig en livscykluskontrakt på over 100 millioner kroner i et OPP-byggeri med Nordea Ejendomme for Bygningsstyrelsen. Med aftalen konsoliderer Caverion sin position som frontløber på OPP i Danmark.

Med denne niende OPP-kontrakt tager Caverion Danmark ansvar for bygningens drift og vedligehold i 20 år, når den står klar i december 2019. Kontrakten i Næstved er helt i tråd med Caverions strategi.

-          Denne OPP-kontrakt viser, at vi er med helt fremme, når det gælder livscyklus tankegangen fra vugge til grav. Projektet passer til vores strategi med livscyklusløsninger til byggerier og øget digitalisering, siger Michael Kirkegaard, direktør for Managed Services i Caverion.

Som ved de tidligere OPP-projekter, Caverion har deltaget i, er A. Enggaard OPP-leverandør.

-          Vi ser frem til endnu et OPP-samarbejde med Caverion. Dette er vores niende OPP-partnerskab, og vi tilskriver Caverions høje rating på livscyklus som en betydelig medvirkende faktor til konstellationens succes, siger Projektudviklingschef Anton Hessellund, A. Enggaard A/S.

Energiforbruget er tænkt ind fra begyndelsen

En stor fordel ved OPP-tankegangen er, at energiforbruget bliver tænkt ind allerede i byggefasen. Det er blandt andet udført på kontorbyggeriet på Kalvebod Brygge i København, hvor Caverion har stået for de tekniske installationer i byggeriet, der netop er blevet afleveret til Bygningsstyrelsen. Herefter står Caverion for drift og vedligehold af byggeriet de næste 20 år.

-          Vi tænker energiforbruget ind i livscyklussen. OPP-modellen giver et godt incitament til fra begyndelsen at indarbejde den mest energieffektive løsning i byggeriet, siger direktør Michael Kirkegaard.

Caverion har medvirket i flere OPP-byggerier de senere år: Kalvebod Brygge i København, fire byretter, Landsretten i Viborg og Politistationen  i Holstebro. Senere i december afslutter Caverion arbejdet med de tekniske installationer på OPS-byggeriet af et kontorhus i Gellerup ved Aarhus. Her står Caverion efterfølgende for drift og vedligehold i 15 år.

Louise Wilhelmsen
Journalist

Mobil: 45 6189 5883
louise.wilhelmsen@caverion.com

Caverion designer, producerer, drifter og vedligeholder brugervenlige og energieffektive tekniske løsninger til alle typer bygninger, industri og infrastruktur. Vores ydelser og løsninger bruges blandt andet i kontorbygninger, butikker, boliger, offentlige bygninger, infrastruktur, industrianlæg, marine og offshore. Vores tekniske løsninger forhindrer driftsnedbrud, sikrer god omkostningsstyring og optimal ydeevne i trygge og behagelige omgivelser. Caverion ønsker at være en ledende europæisk leverandør af avancerede og bæredygtige livscyklusløsninger til bygninger, industri og infrastruktur. Vores styrke er bred kompetence og omfattende ydelser, som dækker alle tekniske fagområder gennem hele livcsyklusen i bygninger og industrianlæg. Selskabet har en omsætning på 1 milliard kroner og 900 ansatte i Danmark. www.caverion.dk.

Abonner

Multimedia

Multimedia