Nye installationer til Statens Museum for Kunst skal sikre bedre indeklima for kunsten

Nye installationer til Statens Museum for Kunst skal sikre bedre indeklima for kunsten.

Teknikentreprenøren Caverion har vundet en teknikentreprise på 40 millioner kroner, som omfatter udskiftning af installationer på Statens Museum for Kunst i København. De kommende tekniske installationer skal sikre et stabilt indeklima for kunsten.

I fremtiden skal bygningen forsynes med vandbåret fjernvarme, og derfor skal der installeres nye befugtningsanlæg. Dette medfører væsentlige ombygninger og udskiftninger af de berørte ventilationsanlæg samt forsyninger af el og VVS.

Udskiftningen af installationer er nødvendiggjort af, at HOFOR i løbet af 2017 ophører med at levere dampforsyning til bygningen. Dampen bruges i dag dels til opvarmning af bygningen og dels til direkte befugtning af ventilationsluften. 

Installation af nyt varmedistributionssystem

Hovedentreprisen omfatter fjernelse af dampdistributionsanlægget i bygningen og installation af nyt varmedistributionssystem. Desuden erstattes de nuværende mekaniske køleanlæg af fjernkøling. HOFOR står for forsyningen af kølevand frem til den nye kølecentral. Hovedentreprisen omfatter alle øvrige arbejder i forbindelse med produktion og distribution af køling.

“Vi er glade for at hjælpe med at sikre et bedre indeklima for de værdifulde værker, gæster og medarbejdere på Statens Museum for Kunst, siger Knut Gaaserud, adm. direktør for Caverion Danmark-Norge.

Arbejdet skal udføres fra ultimo 2016 til ultimo 2017.
Statens Museum for Kunst har landets største samling af kunst, og har 180 ansatte.

Om Caverion :

Det overordnede omdrejningspunkt for Caverion-koncernen er livscyklusløsninger til bygninger og industri. I Danmark har den store teknikoperatør flere end 1000 ansatte og en omsætning på godt en milliard kroner. Tidligere var virksomheden kendt som ABB Electric og YIT, men skiftede i 2014 navn til Caverion. Koncernen er børsnoteret i Finland.


Louise Wilhelmsen
Journalist

Direkte: +45 7623 2042
Mobil: +45 6189 5883
louise.wilhelmsen@caverion.com

Caverion designer, producerer, drifter og vedligeholder brugervenlige og energieffektive tekniske løsninger til alle typer bygninger, industri og infrastruktur. Vores ydelser og løsninger bruges blandt andet i kontorbygninger, butikker, boliger, offentlige bygninger, infrastruktur, industrianlæg, marine og offshore. Vores tekniske løsninger forhindrer driftsnedbrud, sikrer god omkostningsstyring og optimal ydeevne i trygge og behagelige omgivelser. Caverion ønsker at være en ledende europæisk leverandør af avancerede og bæredygtige livscyklusløsninger til bygninger, industri og infrastruktur. Vores styrke er bred kompetence og omfattende ydelser, som dækker alle tekniske fagområder gennem hele livcsyklusen i bygninger og industrianlæg. Selskabet har en omsætning på 1 milliard kroner og 1000 ansatte i Danmark. Caverion koncernen havde i 2015 en omsætning på ca. 23 milliarder kroner og 17.000 ansatte i 12 lande i Europa. www.caverion.dk .


Abboner

Multimedia

Multimedia