Coor har vundet en 4-årig aftale hos Falck om en integreret serviceløsning til deres nye domicil, Falck-Center CPH i Sydhavnen

Falcks danske og globale afdelinger for assistance og healthcare flytter i nyt hovedkontor i Sydhavnen og har indgået en aftale med Coor om en komplet serviceløsning til domicilets ca. 550 medarbejdere. Aftalen træder i kraft pr. 1. oktober 2015.

Aftalen indeholder integrerede facility management (IFM)-funktioner som rengøring, arealpleje, indvendig og udvendig bygningsvedligehold, bygningsteknik samt interne services som reception, post og print, kontorartikler, handyman-opgaver m.v.

- Vi er meget glade for, at Falck har valgt Coor som ny IFM-samarbejdspartner. Det bliver spændende at hjælpe Falck med at implementere nye innovative servicetiltag, som tilgodeser og forbedrer deres medarbejderes hverdag, siger Jørgen Utzon, adm. direktør for Coor Service Management i Danmark.

Coor blev bl.a. vurderet ud fra parametrene organisation, innovation, pris og kvalitet, men den væsentligste grund til Falcks valg, var Coors værdier og kultur.

- Coor er en virksomhed, hvis værdier minder om Falcks – og hvor kundeservice og høj kvalitet er i fokus. Jeg er sikker på, at vi får et rigtigt godt samarbejde, hvor vi løbende kan udvikle og tilpasse serviceydelserne i fællesskab, så de hele tiden passer til vores behov og ønsker, siger Christian Würtz, CFO i Falck Assistance.

Mere information, pressebilleder m.v. findes på www.coor.dk og www.mynewsdesk.com/dk/coor .

Venligst kontakt for yderligere information:

Jørgen Utzon Adm. direktør,
Coor Service Management i DK
+45 2363 7178 Jorgen.utzon@coor.com

Tags: