Coor vinder ny stor IFM-kontrakt inden for olie- og gasindustrien

Coor Service Management har underskrevet en aftale med Frontica Business Solutions om integrerede facility management (IFM)-løsninger i Fornebu, Norge.

Frontica Business Solutions hjælper store globale virksomheder med personale, rådgivning, teknologi og andre outsourcingydelser. Kontrakten mellem Coor og Frontica er en IFM-aftale, hvor Coor skal udføre og drive facility management-services for en lang række af Fronticas kunder, bl.a. til Aker Solutions, MHWirth og Fjords Processing m.fl. Eksempler på services er ejendomsdrift (hard FM), kontorartikler, vagt & sikkerhed, reception, kantine samt rengøring i seks bygninger, hvor der arbejder 3.800 personer.

Kontrakten lyder på et årligt beløb på ca. DKK 37 mio., samt mulighed for yderligere tilkøbsprojekter og -ydelser. Opstarten er d. 1. juli 2015.

- Det er en fantastisk aftale, som styrker vores position inden for olie- og gasindustrien, hvor vi også har kunder som Statoil og Aibel. Vi glæder os til samarbejdet, og at vi kan hjælpe Frontica med at udvikle deres FM-services, så de over tid kan understøtte deres kerneforretning, udtaler Mikael Stöhr, vd og koncernchef for Coor Service Management.

Mere information, pressebilleder m.v. findes på www.coor.dk .
Venligst kontakt nedenstående for yderligere information:
Mikael Stöhr Vd og koncernchef, Coor Service Management +46 10 559 59 35 mikael.stohr@coor.com
Klas Elmberg Vd, Coor Service Management i Norge +47 45 238 125 klas.elmberg@coor.com

Tags:

Abonner