Politiet og Coor Service Management hædret for unikt samarbejde

Report this content

Politiet og Coor Service Management er vinderne af Driftsherreprisen 2014 for det unikke partnerskab, der er skabt mellem leverandør og kontraktholder.

I fredags modtog politiet og Coor Service Management Driftsherreprisen 2014 ved Dansk Facilities Management netværks årskonference i Tivoli Congress Center. Prisen gives for med sit unikke offentlige-private samarbejde at eksemplificere evnen til at tænke nyt og innovativt samt inspirere andre via best practice, lyder det fra priskomitéen. Prisen uddeles af Boligfonden Kuben og Dansk Facilities Management netværk.

”Vi er en virksomhed, der har innovation og konstant forbedring som en integreret del af vores kultur. Vi forpligter os til hele tiden at skabe forbedringer, som reducerer vores kunders omkostninger, samtidig med at vi løbende forbedrer serviceoplevelsen. I politiet har vi en samarbejdspartner, hvor vi i fællesskab har kunnet realisere den vision. Det har været en inspirerende og udfordrende proces, og prisen er en anerkendelse af det arbejde” siger administrerende direktør i Coor Service Management, Jørgen Utzon.

Samarbejdet er bygget op om en model, hvor medarbejderne og ledelse i begge organisationer i fællesskab arbejder med at forbedre arbejdsmiljø, effektivitet, miljø og kvalitet.

”Det traditionelle kunde/leverandør-forhold mellem offentlige og private virksomheder reducerer ofte problemløsning til insisteren på stive kontraktforhold. Det har vi formået at arbejde os forbi. Med Coor har vi skabt et partnerskab, hvor vi i fællesskab, på tværs af begge organisationer, løser de problemer, der måtte opstå og løbende justerer og forbedrer samarbejdet. Det kræver, at man både som kunde og som leverandør er parate til at tænke nyt og forpligte sig til partnerskabet. Det er ret unikt, og det er vi stolte af” siger Bettina Jensen, afdelingschef i Rigspolitiet.

Samarbejdet mellem politiet og Coor blev indgået i efteråret 2012 og er det hidtil største af sin art i Danmark. Aftalen omfatter bl.a. reception, rengøring, kantinedrift, post, vognparksservice for 2.200 biler, hittegods, indvendig bygningsvedligehold samt arealpleje på 220 lokationer og servicerende i omegnen af 14.000 politimedarbejdere.

Aftalen med Coor Service Management har betydet, at politiet har opnået en årlig besparelse på ca. 30% eller 78 mio. kr. årligt, uden reduktion i serviceniveauerne.

Med æren følger en pris på 100.000 kr., som skal bruges til et formidlingsseminar, der fortæller om projektet.

Øvrige nominerede til prisen var Odense Kommune, DTU og Herlev Hospital.

Fakta om samarbejdet mellem Coor og politiet

Coors samarbejde med politiet er det til dato største samarbejde af sin art i Danmark.

Aftalen omfatter bl.a. reception, rengøring, kantinedrift, post, vognparksservice for 2.200 biler, hittegods, indvendig bygningsvedligehold samt arealpleje på 220 lokationer og servicerende i omegnen af 14.000 politimedarbejdere.

Politiet har opnået en årlig besparelse på 78 mio. kr., svarende til ca. 30% af udgifterne på området, uden reduktion i serviceniveauerne.

For yderligere information kontakt:

Bettina Jensen, afdelingschef i Rigspolitiet,
BJE041@politi.dk, 5099 4694
Jørgen Utzon, adm. direktør, Coor Service Management A/S,
jorgen.utzon@coor.com, 2363 7178.


Driftsherreprisen
udpeger rollemodeller, når det gælder god og ressourcebevidst ejendomsdrift og facilities management. Prisen uddeles af Boligfonden Kuben og Dansk Facilities Management netværk.

Driftsherreprisen uddeles for sjette gang. Tidligere modtagere har været Københavns Ejendomme, Vildbjerg Skole, Coloplast, DAB, Rigshospitalets Servicecenter og Tetra Pak Business Support.

http://www.boligfonden.dk/prisuddelinger/driftsherreprisen

Boligfonden Kuben er en erhvervsdrivende, selvejende institution stiftet i 1969 af Sparekassen Bikuben.

Det er Boligfonden Kubens mål at bidrage til udviklingen den danske byggesektors produktivitet og byggeriets kvalitet.

Dansk Facilities Management netværk er en brancheorganisation, der arbejder for at fremme kendskabet til og professionaliseringen af Facilities Management i danske virksomheder. Netværket blev etableret i 1991. Medlemslisten tæller mere end 200 virksomheder og 500 enkeltpersoner.

http://www.dfm-net.dk/

Rigspolitiet er dansk politis øverste myndighed. Det er Rigspolitiets opgave at sætte retningen for hele dansk politi - dvs. formulere strategier, understøtte arbejdet i politikredsene og koordinere politiets arbejde på landsplan.

Derudover har Rigspolitiet ansvaret for styring af den samlede Facility Management løsning og politiets bygninger samt det overordnede ansvar for styring af politiets vognpark og øvrigt beredskabs materiel.

https://www.politi.dk/

Tags: