Nu indledes krydstogtsæsonen i København

Mandag morgen anløb det tyske fartøj ”AIDAbella” København og indledte dermed krydtogtsæsonen 2013. AIDAbella er et af de mere end 70 forskellige krydstogtskibe med i alt over 360 anløb, der ifølge planen skal besøge den stadigt mere populære krydstogtdestination København i 2013.

I løbet af sæsonen, der starter i dag og afsluttes den 22. oktober, regner man med, at 37 krydstogtarrangører besøger havnen. Nogle af dem arrangerer også julekrydstogter i december.

Arbejdet med den nye krydstogtkaj i København er i gang, og den forventes at være klar ved halvårsskiftet i 2013. Foråret 2014 færdiggøres byggeriet af tre nye permanente terminalbygninger.

– CMP fokuserer kraftigt på krydstogttrafikken ved at øge kapaciteten og udvikle logistikken i forbindelse med havnen. Fra og med 2014 kan vi tage imod 500 fartøjer om året, siger Arnt Møller Pedersen, krydstogtansvarlig i CMP.

Krydstogtrafikken er steget kraftigt for Copenhagen Malmö Port (CMP) de seneste år – antallet af passagerer er steget fra 560.000 pr. år i 2008 til 840.000 pr. år i 2012. I samme periode steg antallet af anløb fra 305 til 372. I 2012 blev København for femte gang udnævnt til ”Europe's Leading Cruise Port” i forbindelse med World Travel Awards.

– Vi kan se, at de seneste års positive trend fortsætter og styrker Københavns position som den førende krydstogtdestination i Nordeuropa. Bookingerne for 2014 er allerede rekordhøje sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, siger Arnt Møller Pedersen.

Størstedelen af krydstogttrafikken har indtil nu sejlet fra København, men nu stiger den også i Malmø, når den spanske krydstogtarrangør Pullmanturs fartøj Empress skal anløbe Malmø. En ny krydstogtterminal i Frihamnen skal rumme de 35.000 passagerer og 7.000 besætningsmedlemmer, der ventes i 2013.

Spørgsmål og kommentarer:

Arnt Møller Pedersen, +45 4063 4500, Arnt.Moller@cmport.com

Tags:

Abonner

Dokumenter og links