Grønt på toppen

Grønt på toppen Af afdelingschef Eva Kartholm, Dansk Byggeri Monsterregn og CO-2 balance er begge emner, der har skubbet til en relancering af planter som tagbelægning. Løsningen har mange år på bagen, men har tidligere mest været anvendt på fritidshuse. Nu breder ideen sig til helårshuse i bymæssige områder. Løsningen fungerer fint, men entreprenørerne skal være opmærksomme på en række særlige forhold, før de kaster sig over opgaven. De grønne tage har flere gode egenskaber, og den mest åbenlyse på en regnfuld junidag er, at taget optager ca. halvdelen af den nedbør, der rammer taget. Så taget kan på den måde aflaste kloakken, og husejeren kan begrænse risikoen for overløb og de skader, der følger heraf, når Danmark udsættes for store nedbørsmængder. Både i Danmark og i de øvrige skandinaviske lande, er der en meget lang tradition for grønne tage. De gamle ”torvtage” har således været kendt i Norden siden forhistorisk tid, konstruktionen har blandt andet været meget almindelig på Færøerne. Tidligere var konstruktionen opbygget på vandtæt birkebark, men nu har den tekniske udvikling gjort, at birkebarken er erstattet af svære folier og membraner, der i de fleste tilfælde er bedre egnede til formålet. Bærende konstruktion og tagets hældning Først og fremmest er det nødvendigt at foretage en grundig vurdering af den ekstra last, som lægges på taget. Dels skal konstruktionen kunne bære det relativt tunge tag (og eventuel snelast) og dels er der krav til tagets hældning, som hverken må være for lille eller for stor. Det grønne tag vejer omtrent det samme som et tegltag, men taget afgiver naturligvis regn- og smeltevand langsommere end en traditionel hård tagbelægning, og man skal tage højde for den ekstra last, når man dimensionerer den bærende konstruktion. Taget skal have et minimumsfald på mindst 2 %. Det er dog nødvendigt også at kontrollere, hvilket krav det underliggende materiale stiller til hældningen. Tagpapbranchens Oplysningsråd anbefaler fx 2.5 %. Hvis hældningen er over 10 grader, skal det grønne tag sikres mod nedskridning, og der findes forskellige løsninger på det problem. Det nemmeste er at indbygge et armeringsnet, som er egnet til formålet, eller at anvende en ru membran under den grønne del af taget. Det er også vigtigt – især på høje bygninger – at tage højde for vindbelastningen, og sørge for, at kanter og hjørner er sikret mod vindsug. Konstruktionen op til undersiden af det grønne tag, er ikke så forskellige fra de gængse løsninger. En grøn afslutning kan udføres på de kendte underlag som beton, krydsfiner og så videre. Der kan vælges enten et koldt eller et varmt tag, det har ingen betydning for bevoksningen. Kend din begræsning Selve vegetationen er et kapitel for sig. Det er vigtigt at alliere sig med fx en anlægsgartner eller et specialfirma, der har de rigtige kompetencer, når det gælder valg af vækster til tagbrug. Der findes to typer af tage – de ekstensive og intensive tage. De ekstensive tage har stort set ikke behov for pleje – de passer sig selv. Det er den type, man normalt ser på fx sommer- og fritidshuse. De intensive tage kræver langt mere pleje men til gengæld er mulighederne også store. Det er fx muligt at anlægge en græsplæne eller en staudehave på et intensivt tag. De intensive tage ses anvendt som taghaver – normalt på store ejendomme i byens centrum. Love og regler Det er nødvendigt at kontrollere lokalplaner og eventuelle servitutter, før man planlægger et grønt tag. Det er desuden nødvendigt at læse afsnittet om tagbeplantning i ”Normer og vejleding for Anlægsgartnerarbejder 2006". Men når alt det formelle så er på plads, så er der mange gode grunde til at overveje, om det næste projekt skal afsluttes med en grøn overflade på toppen.

Abonner