Nytænkning i byggeriet

Der er behov for nytænkning, hvis Danmark fortsat skal være i front med vækst og velfærd. Nyt forskningsmagasin tager første skridt i retning mod at styrke innovation og forskning i byggeriet. Byggebranchen yder et markant bidrag til samfundsøkonomien. Produktionsværdien overstiger 200 milliarder og eksport af byggevarer og tjenester til udlandet runder 62 milliarder. Hver fjerde ansatte i det private erhvervsliv er ansat i byggeriet. Men sammenlignet med andre fremstillingserhverv bruger byggeriet under halvdelen af omsætningen på forskning og udvikling. Det skal der laves om på, hvis bæredygtigheden og den internationale konkurrenceevne i byggeriet skal fastholdes. På den baggrund har Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med byggeriets erhvervsorganisationer etableret Koordinations- og Initiativgruppen for viden i byggeriet (KIG). Gruppen står for udgivelsen af magasinet ”Nytænkning i byggeriet”, der vil sætte fokus på muligheder og perspektiver i byggeforskningen. - Forskning og innovation er vigtige forudsætninger for udvikling, men her halter vi desværre langt bag andre erhverv. Vi har et stærkt dansk brand i udlandet, men forudsætningen for at bevare og fastholde det i fremtiden er en vedholdende udviklingsindsats, fremhæver Christian Lerche, direktør i Danske ARK. Værdi for byggeri og samfund Forskningsmagasinet peger på en række områder i byggeriet, hvor der er god grund til at lægge forskningsindsatsen, fordi det vil gavne samfundet i bred forstand. For eksempel er der store besparelser at hente på energiområdet, hvor danske bygninger står for hele 40 procent af landets energiforbrug. - Danmark skal være et udviklingslaboratorium for energirigtigt byggeri, der kan leve op til såvel Danmarks som EU's ambitiøse mål for reduktion af CO2-udslippet. Vi skal være med til at udvikle de nye teknologier og samlede systemer. Løsninger, der kan anvendes hjemme, men også eksporteres til udlandet, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Innovative partnerskaber Der er altså stort potentiale i at fremme forskning og innovation i byggeriet, og KIG tager med forskningsmagasinet de første skridt på vejen til at skabe dialog og samarbejde på tværs af branchen for at sætte gang i den videre udvikling. - For at alle led i værdikæden i byggeriet kommer med, skal der politisk opbakning og flere midler til forskning og innovation i byggeriet. Det er ikke bare nødvendigt for at vi kan udvikle fremtidens boliger og byggematerialer – det er også nødvendigt for at sikre vores konkurrenceevne, så vi ikke bliver overhalet af udlandet, fremhæver Anne W. Trolle, direktør i DI Byggematerialer. Christian Lerche, direktør i Danske ARK, pointerer samtidig vigtigheden af partnerskaber for at fremme forskningen: - Det nødvendige løft kommer ikke uden penge, samarbejde og holdningsændringer. Både samfundet og erhvervet skal bidrage med nye, markante investeringer i en vedholdende indsats. Vi skal være langt bedre til at samarbejde på tværs af hele byggesektoren – men også med andre kompetencefelter og erhverv. Og endelig har byggebranchen selv en forpligtelse til at gøre os mere attraktive som arbejdsplads og som forsknings- og innovationspartner. Forskningsmagasinet ”Nytænkning i byggeriet” kan downloades fra Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: www.ebst.dk/kig Kontakt: Lasse Sundahl, kontorchef, Erhvervs- og Byggestyrelsen, telefon 35 46 63 40 Christian Lerche, direktør, DANSKE ARK, telefon 32 83 05 05, mobil 51 55 74 94 Michael H. Nielsen, direktør, Dansk Byggeri, telefon 72 16 01 75, mobil 20 28 52 64 Anne Windfeldt Trolle, branchedirektør, DI Byggematerialer, telefon 33 77 33 75, mobil 2060 6964 Byggesektoren har stor betydning for Danmark: • 2,5 mio. beboede boliger i 2009 • Knap 400 mio. m2 beboelse i 2009 • Værdi af boliger og erhvervsbygninger i 2008: 3.500 mia. kr. • Produktionsværdi i bygge- og anlægsbranchen i 2009: 209,1 mia. kr. • 158.000 beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen i 2009 • Knap 7 % af beskæftigelsen i 2008 • Omsætning hos ejendomsmæglere: 11 mia. kroner (år 2005) • Produktionsværdi for ejendomsadministration: 26 mia. kroner • Eksport af byggevarer i 2008: 46 mia. kroner • Entreprenørers omsætning i udlandet i 2008: ca. 9,3 mia. kroner • Rådgiveres og arkitekters omsætning i udlandet i 2008: ca. 7,3 mia. kroner   Case: Den energineutrale bolig Bygninger står for hele 40 procent af vores energiforbrug i Danmark. I kampen for at reducere vores CO2-udslip er der altså god grund til at finde løsninger, der nedsætter energiforbruget i danske hjem og bygninger. Det har Teknologisk Institut sat sig for at forske i, for at finde brugbare, energirigtige løsninger til byggeriet Sammen med Henning Larsen Architects har Teknologisk Institut designet EnergyFlexHouse, som mest af alt minder om et almindeligt familiehus, men faktisk er et højteknologisk laboratorium. ’Flex’ markerer, at forskerne på instituttet kan udskifte, tilføje og fjerne husets enkelte bygningsdele og installationer og måle meget nøje, hvad der sker med energiforbruget, når man fx ændrer isoleringen eller skifter varmeinstallationerne. Eksempelvis kan klimaskærmen ændres fra lavenergiklasse 1 til den standard, der fandtes i bygningsreglementet i 1977. Det er helt essentielt for forskningsprojektet, da der er stor forskel på, om man skal udvikle energiløsninger til nye huse bygget efter nutidens energikrav, eller om man skal finde løsninger til parcelhuse bygget for 30 år siden, hvor der var helt andre isoleringsstandarder og energikrav. På den måde kan forskerne udvikle løsninger til de mange forskellige typer huse, der findes på boligmarkedet. Hvordan bor man energineutralt? Men ét er at designe et energineutralt hus med energioptimale systemer og installationer. Noget andet er at bo i det og bruge systemerne rigtigt. Derfor består EnergyFlexHouse-konceptet ikke kun af ét hus fyldt med måleudstyr, der fungerer som laboratorium. Konceptet består også af et andet hus – EnergyFlexFamiliy – hvor en familie i slutningen af 2009 flytter ind og skal bo, leve og forbruge energi, fuldstændig som de plejer at gøre i deres hverdag. Forskerne ”indstiller” i første fase huset til at være energineutralt. Det vil sige, at solcellerne og solfangerne på taget producerer al den energi, familien har brug for i deres dagligdag i boligen og til deres elbil. Ved at inddrage brugerne i forskningen sikrer forskningsprojektet, at de løsninger, der udvikles, også rent praktisk fungerer og kan anvendes af beboerne i dagligdagen. Energirigtigt kontorbyggeri I 2010-2011 bliver projektet udvidet med EnergyFlexOffice, der har fokus på erhvervsbyggeriets særlige energiforhold set i forhold til indeklima, ventilationssystemer, brugsmønstre og udstyr. Fakta om Danmarks og EU’s energimål • EU stiler mod, at de udviklede lande i 2020 skal have skåret drivhusgasserne ned med 30 procent i forhold til 1990. • Danmark sigter mod at reducere energiforbruget med 25 procent frem til 2025. • Danmark sigter mod at dække 30 procent af energiforbruget med vedvarende energi i 2020. Kilde: EnergyFlexHouse, Teknologisk Institut. http://www.teknologisk.dk/projekter/25280 Kontakt: Bjørn Lykke Jensen, direktør, Byggeri, Teknologisk Institut, telefon: 72 20 21 08 Case: Nyt fjernvarmekoncept til lavenergiboliger Med et nyt fjernvarmekoncept til lavenergiboliger er det slut med at fyre for regnormene. Konceptet kan være med til at gøre fjernvarme CO2-fri og muliggøre realiseringen af visionen om at udfase fossile brændsler i byggeriet Fjernvarme forsyner 1,5 millioner danske boliger med varme og dækker dermed 60 procent af Danmarks varmeforsyning. Der er en lang tradition for fjernvarme i Danmark, men EU’s politik om energibesparelser stiller så skrappe krav til bygningers energiforbrug, at de traditionelle fjernvarmesystemer har svært ved at konkurrere med individuelle løsninger som varmepumper i lavenergibyggeri. Derfor må der tænkes nye måder at producere, distribuere og anvende fjernvarme på, hvis det skal kunne betale sig at bruge fjernvarme i lavenergibebyggelser. En gruppe forskere fra DTU Byg, Teknologisk Institut, Danfoss, LOGSTOR, og Energitjenesten for Midt- og Østjylland har derfor udviklet et helt nyt designkoncept for fjernvarme, der kan anvendes i lavenergihuse. Slut med at fyre for regnormene Projektets første fase er gået med at foretage teoretiske beregninger og analyser, bl.a. i Teknologisk Instituts testlaboratorium EnergyFlexHouse. Forundersøgelserne peger tydeligt på, at der kan spares både energi og penge på det nye fjernvarmekoncept til lavenergihuse. I det nye designkoncept er udgifterne væsentligt reduceret på grund af mindre rør. Samtidig reduceres varmetabet i jorden ved brug af twinrør, som har en særlig isoleringskappe, samt lave temperaturer på 50 grader i fjernvarmeforsyningen. Konceptet er blevet sammenlignet med 3 andre typer fjernvarmesystemer. Sammenligningen viser, at for et traditionelt system med enkeltrør og høje fjernvarmetemperaturer beregnes et varmetab på op til 36 procent, mens varmetabet i det nye designkoncept kan nå helt ned på 15 procent. Brugene afprøver fjernvarmekonceptet I projektets næste fase bliver fjernvarmekonceptet afprøvet i praksis. Et nyt fjernvarmenet er i øjeblikket ved at blive installeret i 40 rækkehuse i Boligforeningen Ringgården i Lystrup lige uden for Århus. Her flytter 40 familier ind i januar 2010, og på den måde kan forskerne sætte fokus på den praktiske drift af fjernvarmekonceptet og måle det virkelige varmebehov og varmetab i moderne lavenergiboliger. CO2-fri fjernvarme Fordelen ved det nye fjernvarmekoncept er, at varmen endnu bedre kan produceres ved hjælp af vedvarende energi såsom solvarme og vindkraft. Konceptet gør det altså muligt at opnå CO2-fri fjernvarme på en billig måde, og dermed gør designet det også realistisk at udfase brugen af fossile brændsler i byggerier helt i løbet af et par årtier. Kontakt: Jakob Worm, Energitjenesten Midt- og Østjylland, telefon 36 98 61 22, Svend Svendsen, professor, DTU Byg, telefon 45 25 18 54, mobil 22 61 18 54   Case: Energibesparelser i eksisterende bygninger Det er vigtigt at nye huse bygges energieffektivt. Men de største energibesparelser ligger gemt i den eksisterende bygningsmasse, som tegner sig for 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug. Ofte kan det betale sig at energirenovere en bygning. Det sker bare sjældent. SBi har undersøgt paradokset og anvist løsninger på energibesparelser i byggeriet Det er ikke blot til gavn for klimaet, men også økonomisk rentabelt for den enkelte bygningsejer at investere i energirenovering. Med en fornuftig tilbagebetalingstid kan der spares en tredjedel af den energi som landets boliger og erhvervsbygninger i dag bruger til opvarmning. Alligevel går det trægt med investeringerne. Hellere samtalekøkken end efterisolering Gennem en række forskningsprojekter har SBi ved Aalborg Universitet analyseret hvor meget der kan spares ved energirenoveringer, hvad der kan betale sig, hvorfor bygningsejerne ikke gør noget ved det, samt hvordan man bør udføre de konkrete løsninger. Forskningen viser at mange bygningsejere ikke er styret af økonomisk rationelle hensyn når de investerer i bygningsforbedringer. Efterisolering er oppe mod tungtvejende boligvelfærdsdrømme, så som samtalekøkkener og træterrasser, når den private husejer vælger hvad pengene skal gå til. Tilsvarende viser forskningen at to tredjedele af ressourceforbruget i boliger skyldes forbrugsadfærd. Energibesparelser er altså ikke kun et spørgsmål om teknik, men mindst lige så meget et spørgsmål om holdninger og livsstil. Forskernes pointe er at man skal tænke teknik og hverdagsliv sammen for at gøre det attraktivt at spare energi, og SBi har derfor udarbejdet et katalog med virkemidler der kan gøre noget ved sagen. Viser hvordan man gør Særligt etageboligejendomme opført før 1980 rummer et stort besparelsespotentiale, men det er ikke altid lige nemt at efterisolere disse ejendomme. Risikoen for byggefejl, fugtskader og indeklimaproblemer får mange bygningsejere til at holde igen. For at hjælpe udviklingen på vej har SBi udgivet en anvisning om efterisolering af etageboliger, der formidler resultaterne af mange års forskning og opsamlede erfaringer fra bl.a. byggeskadefondene. Anvisningen rummer detaljerede løsninger til sikker efterisolering af etageboligkonstruktioner samt beregningseksempler der viser hvor meget man kan spare ved de forskellige løsninger. SBi er i gang med at udarbejde en tilsvarende anvisning for enfamiliehuse. Formidling af viden om energibesparelser i byggeriet Energistyrelsen har sammen med Teknologisk Institut, SBi og Institut for Byggeri og Anlæg ved Aalborg Universitet samt DTU Byg etableret Videncenter for Energibesparelser i Byggeriet, der samler og formidler viden om konkrete muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. www.byggeriogenergi.dk Kontakt: Jesper Kirkeskov, Komm.chef, SBi, Aalborg Universitet, telefon 99 40 22 62, mobil 28 12 86 75 Søren Aggerholm, forskningschef, SBi, Aalborg Universitet, telefon 99 40 23 97 mobil 51 31 63 06

Abonner