Dårlige kloakker hindrer boligsalg

Netop nu har både boligkøbere og regeringen ekstra fokus på risikoen for vandskader. Boligsælgere kan derfor med fordel tjekke boligens kloakforhold for at øge muligheden for salg, lyder rådet fra lokal BOLIGadvokat.

Mange husejere opdager først, at der er noget galt, når skaden er sket, og det kan blive en dyr fornøjelse. Ifølge Bolius kan det koste op til 250.000 kr. at sikre sig mod oversvømmelse i kælderen, og det er noget køberne er opmærksomme på.

Siden sommerens voldsomme skybrud over Danmark oplever vi, at boligkøbere i langt højere grad end tidligere har fokus på risikoen for oversvømmelse og vandskader. Derfor råder vi også boligsælgerne til at være særligt opmærksomme på eventuelle fejlkonstruktioner og skader på kloak og afløb ,” fortæller advokat Jan Moosmand, som er medlem af Danske BOLIGadvoakter.

Og det er ikke bare boligkøberne, der er bekymrede. Skybrud, storme og oversvømmelser har udløst en landsdækkende indsats mod vandet. Og stort set alle kommuner har udarbejdet såkaldte klimatilpasningsplaner, og nu venter milliardinvesteringer.

Ejers eget ansvar

Men kommunen har kun ansvar for den del af kloakstikledningen, der går fra hovedkloakken og frem til ejendommens skel. Hvis vandet i kælderen skyldes for små kloakledninger på ejendommens grund, så er det almindeligvis boligejerens eget ansvar. Derfor er det vigtigt, at boligejerne får klarhed over egne kloakforhold.

Jan Moosmand anbefaler desuden, at boligejere tegner en udvidet husforsikring, der dækker eventuelle skader fra kloakken helt eller delvist. Og at boligkøbere tegner en udvidet ejerskifteforsikring, der dækker eventuelle lovliggørelse af stik- og kloakledninger.

Advokat  Jan Moosmand. Telefon:  66 12 85 00

Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 150 medlemmer fordelt over hele landet. Du kan læse mere på www.danskeboligadvokater.dk og www.facebook.com/danskeboligadvokater.

Tags:

Om os

Danske BOLIGadvokater er en landsdækkende forening med ca. 150 advokater, der alle besidder et højt fagligt niveau inden for boligrådgivning. Et fagligt niveau, som bl.a. sikres gennem løbende efteruddannelse og kontrol. Foreningens medlemmer har fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. En BOLIGadvokat er fuldstændig uafhængig. Når en BOLIGadvokat rådgiver om lån, finansiering, forsikring eller lignende, må han/hun ikke hverken direkte eller indirekte have en økonomisk interesse i resultatet af rådgivningen. En BOLIGadvokat må naturligvis altid kun rådgive den ene part i en handel, da køber og sælger som udgangspunkt har forskellige interesser. Medlemmerne af foreningen har forpligtet sig til at anvende foreningens koncepter for henholdsvis køberrådgivning og sælgerrådgivning. Herudover stilles der krav til medlemmerne om kursusdeltagelse, og alle medlemmer er forpligtet til at modtage besøg af en auditor, som skal kontrollere at medlemmerne lever op til deres forpligtelser. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag omkring 150 medlemmer fordelt over hele landet.

Abonner

Multimedia

Multimedia