Bolighandlende kræver erstatning for tinglysningskaos

Indførelsen af den digitale tinglysning ramte ikke kun de danske boligejere og boligkøbere på pengepungen. Det er også danskernes retsfølelse, der skal genoprettes, når gruppesøgsmålet anlægges mod staten.

Advokat Søren Egstrand Thomsen er en af de ca. 40.000 bolighandlende, der blev fanget i overgangsfasen, da den digitale tinglysning kiksede i sommeren 2009. Hans tinglysningssag blev hængende i systemet, hvilket gjorde det umuligt at afslutte hans bolighandel.

Hans tab har ikke betydning for familiens økonomi, men for ham er sagen helt principiel.

For mig er det grundlæggende forkert, at staten kan søsætte et system uden at have gennemført brugertest og uden at sikre sig den nødvendige kapacitet til support overfor borgerne. Dette specielt, da der jo er tale om en service, som er forudbetalt, og hvor der derfor ikke er mulighed for at holde betaling tilbage på grund af mangler. Det digitale tinglysningskaos ramte helt tilfældige bolighandlende, og man kunne ingen information få om status ” fortæller Søren Egstrand Thomsen, der af tinglysningsretten havde fået oplyst, at digital tinglysning ville kunne gennemføres på max. 10 dage, som under det gamle manuelle system.

Det tog 2 ½ måned at få tinglyst familien Egstrand Thomsens boligkøb. En renteberegning viser, at familien fik et tab på knap 5.000 kr. Tabet ville have været det dobbelte, hvis ikke familiens egen bank havde tilbudt dem tabsbegrænsning på renteudgiften.

Vi regner med, at hovedparten af de bolighandlende, som blev ramt af den fejlbehæftede lancering, fik et tab på mellem 5.000 – 15.000 kr. Fra gruppesøgsmålet har vi også eksempler på mennesker, som har tabt mere end 100.000 kr .”, fortæller Danske BOLIGadvokaters formand, Jan Schøtt-Petersen.

Tinglysningsretten afviser kritikken

Op imod en halv milliard kroner – så meget vurderer Danske BOLIGadvokater, at den stærkt fejlbehæftede lancering af digital tinglysning har kostet boligejerne.

Retspræsident Søren Sørup Hansen fra Tinglysningsretten udtalte i forrige uge til pressen, at ” sagsbehandlingstiden var ikke længere, end man måtte påregne, når et nyt system, der medførte så store ændringer, skulle indføres ”.

Udtalelsen må vække stor forundring hos de mange tusinde bolighandlende, som sidder tilbage med et økonomisk tab, fordi Domsstolsstyrelsen for fem år siden indførte et tinglysningssystem , som netop ikke skulle medføre længere sagsbehandlingstider men derimod kortere ”, siger Jan Schøtt-Petersen.

Ofre for ugennemtænkt system

I sommeren 2009 blev det digitale tinglysningssystem, efter adskillige forsinkelser, igangsat som et prestigefyldt Big-Bang-projekt. Det gennemgribende digitaliseringsprojekt blev forankret i en helt ny tinglysningsret, som var etableret i Hobro med langt færre medarbejdere end hidtil. Samtidig var mange af medarbejderne i den nye tinglysningsret nye og uerfarne, da kun få af de erfarne medarbejdere ønskede at flytte med til Hobro.

Et kig i Rigsrevisionens rapport viser en sønderlemmende kritik af idriftsættelsen af den digitale tinglysning og står i skærende kontrast til retspræsidentens udtalelse. 

Alt gik galt, fejl i systemet, scannere som ikke fungerede, formuleringer som ingen forstod, lange sagsbehandlingstider og efter fem måneder med det nye system, var det stadig 30% af alle sager, som ikke kunne håndteres af systemet. Ifølge Domsstolsstyrelsens egne oplysninger var der 57.000 ubehandlede sager, som hang fast i systemet i januar 2010.

Man kan på ingen måde laste de bolighandlende, idet tinglysningssystemet var udviklet og lanceret som et system, den enkelte borger enkelt og let selv skulle kunne betjene evt. med hjælp fra en advokat. Ansvaret ligger derfor placeret ét eneste sted; nemlig hos Domstolsstyrelsen, som valgte både tid, sted og metode for lanceringen ”, fastslår Jan Schøtt-Petersen.

Han opfordrer samtidig alle boligejere, som handlede bolig i forbindelse med lanceringen af den digitale tinglysning, til at gå ind på gruppesøgsmål.nu og gratis tilmelde sig gruppesøgsmålet. Sidste frist for gratis deltagelse i gruppesøgsmålet mod staten er 30. juni 2014.

Formand for Danske BOLIGadvokater, advokat Jan Schøtt-Petersen. Mobil: 3060 3311

Advokat  Søren Egstrand Thomsen. Mobil: 27 40 77 97.  E-mail: set@legalbase

Mere om gruppesøgsmålet

Foreningen Gruppesøgsmål.nu er stiftet af Danske BOLIGadvokater med det formål at repræsentere alle bolighandlende og boligejere, der har lidt tab i forbindelse med indførelsen af den digitale tinglysning.

Hvis du tabte penge på grund af kaos i den digitale tinglysning, så kan du omkostningsfrit med fri proces deltage i gruppesøgsmålet. Landsretten har fastsat tilmeldingsfristen til den 30. juni i år.

Tilmeldingen kan ske online på gruppesøgsmål.nu eller ved at henvende sig til Danske BOLIGadvokater.

Læs mere på  www.gruppesøgsmål.nu

Tags:

Om os

Danske BOLIGadvokater er en landsdækkende forening med ca. 150 advokater, der alle besidder et højt fagligt niveau inden for boligrådgivning. Et fagligt niveau, som bl.a. sikres gennem løbende efteruddannelse og kontrol. Foreningens medlemmer har fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. En BOLIGadvokat er fuldstændig uafhængig. Når en BOLIGadvokat rådgiver om lån, finansiering, forsikring eller lignende, må han/hun ikke hverken direkte eller indirekte have en økonomisk interesse i resultatet af rådgivningen. En BOLIGadvokat må naturligvis altid kun rådgive den ene part i en handel, da køber og sælger som udgangspunkt har forskellige interesser. Medlemmerne af foreningen har forpligtet sig til at anvende foreningens koncepter for henholdsvis køberrådgivning og sælgerrådgivning. Herudover stilles der krav til medlemmerne om kursusdeltagelse, og alle medlemmer er forpligtet til at modtage besøg af en auditor, som skal kontrollere at medlemmerne lever op til deres forpligtelser. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag omkring 150 medlemmer fordelt over hele landet.