Gruppesøgsmålet fordobler antallet af tilmeldte i sidste øjeblik

Sammenslutningen af bolighandlende og låntagere, der tabte penge ved indførelsen af den digitale tinglysning blev væsentlig større blot få dage før fristen for tilmelding udløb.

I sidste uge havde Gruppesøgsmålet omkring 400 tilmeldte, men på ganske få dage har yderligere ca. 400 personer meldt sig klar til at gøre deres krav gældende overfor Domsstolsstyrelsen.

Mandag d. 30. juni udløb fristen for tilmelding til gruppesøgsmålet, der har fået grønt lys til at føre gratis fri proces mod Domstolsstyrelsen på vegne af de mange tusinde bolighandlende og låntagere, der tabte penge i forbindelse med indførelsen af den digitale tinglysning.

Varetage forbrugernes interesser

Danske BOLIGadvokater står bag gruppesøgsmålet og bestyrelsesmedlem  Niels Erlandsen  glæder sig over de mange tilmeldte.

De bolighandlende og låntagerne blev taget som gidsler ved indførelsen af den digitale tinglysning. I Danmark har staten monopol på tinglysning, derfor må de også stå til ansvar for deres stærkt kritisable håndtering af så omfattende et IT-projekt ”, fortæller Niels Erlandsen.

Danske BOLIGadvokater har siden 2010 arbejdet på at overbevise politikerne om, at de, hvis ikke af juridiske årsager, så af moralske årsager, bør kompensere de berørte borgere helt eller delvist for de tab, de har lidt i forbindelse med igangsætningen af den nye tinglysningspraksis. Justitsministeren har imidlertid valgt at lade sagen prøve ved domstolene.

De mange tilmeldte skal nu inden d. 28. juli indlevere bilag med tilfredsstillende dokumentation for at deres tinglysning blev forsinket, aflyst eller afvist pga. af den digitale tinglysning.

Bestyrelsesmedlem hos Danske BOLIGadvokater, advokat Niels Erlandsen. Mobil: 3060 3311

Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 150 medlemmer fordelt over hele landet. Du kan læse mere på www.danskeboligadvokater.dk, og www.facebook.com/danskeboligadvokater og www.youtube.com/danskeboligadvokater.

Tags:

Om os

Danske BOLIGadvokater er en landsdækkende forening med ca. 150 advokater, der alle besidder et højt fagligt niveau inden for boligrådgivning. Et fagligt niveau, som bl.a. sikres gennem løbende efteruddannelse og kontrol. Foreningens medlemmer har fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. En BOLIGadvokat er fuldstændig uafhængig. Når en BOLIGadvokat rådgiver om lån, finansiering, forsikring eller lignende, må han/hun ikke hverken direkte eller indirekte have en økonomisk interesse i resultatet af rådgivningen. En BOLIGadvokat må naturligvis altid kun rådgive den ene part i en handel, da køber og sælger som udgangspunkt har forskellige interesser. Medlemmerne af foreningen har forpligtet sig til at anvende foreningens koncepter for henholdsvis køberrådgivning og sælgerrådgivning. Herudover stilles der krav til medlemmerne om kursusdeltagelse, og alle medlemmer er forpligtet til at modtage besøg af en auditor, som skal kontrollere at medlemmerne lever op til deres forpligtelser. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag omkring 150 medlemmer fordelt over hele landet.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Hurtige fakta

800 borgere har tilmeldt sig gruppesøgsmålet mod Domstolsstyrelsen i forbindelse med tinglysningskaos i 2009-2010
Tweet dette