Staten fraskriver sig ansvaret for boligejernes problemer

Op imod en halv milliard kroner – så meget vurderer Danske BOLIGadvokater, at den stærkt fejlbehæftede lancering af digital tinglysning har kostet boligejerne. Nu har Østre Landsret endelig givet tilladelse til at åbne gruppesøgsmålet mod staten om digital tinglysning. - Men ikke alle, der har lidt tab, må være med. Derfor fører Danske BOLIGadvokater og foreningen Gruppesøgsmål.nu, der repræsenterer boligejerne, nu sagen videre til Højesteret.

De boligejere, der i første omgang kan få prøvet deres sag i gruppesøgsmålet, er den store gruppe, hvis behandlingstid i Tinglysningsretten var længere end 10 dage. Men Landsretten har defineret rammerne for søgsmålet, så en tilsvarende stor gruppe boligejere udelukkes fra at deltage. Konsekvensen af Landsrettens afgørelse kan blive, at de boligejere, der udelukkes fra gruppesøgsmålet, må overlades til selv at anlægge et individuelt søgsmål.

Alt udspringer af ét fælles problem – digital tinglysning
”Det er ikke rimeligt at overlade boligejerne til sig selv på den måde. Landsretten har ganske enkelt ikke forstået, at alle boligejernes kvaler udspringer af ét eneste problem: Den urimeligt lange sagsbehandlingstid hos Tinglysningsretten, der opstod, fordi det digitale tinglysningssystem blev lanceret uden den fornødne afprøvning og uden tilstrækkelige ressourcer til at rette systemets mange fejl og uhensigtsmæssigheder. – Den slags er ikke forbrugernes ansvar. Men det bliver det gjort til, når Østre Landsret vælger at følge de rammer, som Domstolsstyrelsen og kammeradvokaten foreslår ved gruppesøgsmålet mod staten. Derfor går vi til Højesteret”, udtaler Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske BOLIGadvokater og foreningen Gruppesøgsmål.nu.

Ofre for et ugennemtænkt system
Den ene af de to grupper boligejere, der bliver udelukket fra gruppesøgsmålet, hvis Østre Landsrets kendelse følges, er de boligejere, hvis dokumenter ganske unødigt blev afvist af Tinglysningsretten og som derfor skulle genanmeldes ad flere omgange.

”Det digitale tinglysningssystem var ikke så brugervenligt og velfungerende, som Tinglysningsretten dengang lovede og påstod. – F.eks. kunne en simpel bindestreg i CPR-nummeret eller et forkert sat komma gøre, at tinglysningsdokumentet blev afvist. Når man som sagesløs forbruger har at gøre med et så ugennemtænkt system, er det meningsløst at påstå, at boligejerne bare kunne have tastet rigtigt fra starten. Men det er reelt det spor, Østre Landsret følger ved at udelukke denne gruppe boligejere fra gruppesøgsmålet”, fastslår Jan Schøtt-Petersen.

Fanget i overgangsfasen
Den anden gruppe boligejere, Østre Landsret forsøger at udelukke fra gruppesøgsmålet, er de boligejere, der anmeldte dokumenter til tinglysning inden det digitale tinglysningssystem blev indført i september 2009, men hvis sag alligevel blev forsøgt behandlet i det digitale system.

”Det er uforståeligt, hvorfor Østre Landsret ønsker at straffe en gruppe boligejere med udelukkelse fra gruppesøgsmålet, alene fordi de tilfældigvis er blevet fanget i en dårligt planlagt overgangsfase mellem to tekniske procedurer. Det kan boligejerne jo ikke gøre for”, siger Jan Schøtt-Petersen, der mener, at Landsrettens opgave er at sikre, at de spørgsmål, der behandles under gruppesøgsmålet, er ensartede, hvilket er tilfældet i netop denne sag.

Afgørelsen støder danskernes retsfølelse
”Landsrettens meget restriktive holdning til, hvad gruppesøgsmålet skal omfatte, støder den almindelige danskers retsopfattelse. En retsopfattelse, som også sættes på prøve ved det faktum, at det er landets domstole, der skal afgøre en sag mod deres egen styrelse. Derfor har vi i Danske BOLIGadvokater siden sagens begyndelse opfordret til en politisk løsning. Det er den eneste reelle og troværdige måde at løse problemet på”, udtaler Jan Schøtt-Petersen.

Han opfordrer samtidig alle boligejere, som handlede bolig i forbindelse med lanceringen af den digitale tinglysning, til at gå ind på gruppesoegsmaal.nu og gratis tilmelde sig gruppesøgsmålet.

Gruppesøgsmål.nu
Foreningen Gruppesøgsmål.nu er stiftet af Danske BOLIGadvokater med det formål at repræsentere alle bolighandlende og boligejere, der har lidt tab i forbindelse med indførelsen af den digitale tinglysning.

Følg sagen på www.gruppesoegsmaal.nu

Formand for Danske BOLIGadvokater, advokat Jan Schøtt-Petersen. mobil: 3060 3311

Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag omkring 200 medlemmer fordelt over hele landet.

Tags:

Om os

Danske BOLIGadvokater er en landsdækkende forening med ca. 150 advokater, der alle besidder et højt fagligt niveau inden for boligrådgivning. Et fagligt niveau, som bl.a. sikres gennem løbende efteruddannelse og kontrol. Foreningens medlemmer har fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. En BOLIGadvokat er fuldstændig uafhængig. Når en BOLIGadvokat rådgiver om lån, finansiering, forsikring eller lignende, må han/hun ikke hverken direkte eller indirekte have en økonomisk interesse i resultatet af rådgivningen. En BOLIGadvokat må naturligvis altid kun rådgive den ene part i en handel, da køber og sælger som udgangspunkt har forskellige interesser. Medlemmerne af foreningen har forpligtet sig til at anvende foreningens koncepter for henholdsvis køberrådgivning og sælgerrådgivning. Herudover stilles der krav til medlemmerne om kursusdeltagelse, og alle medlemmer er forpligtet til at modtage besøg af en auditor, som skal kontrollere at medlemmerne lever op til deres forpligtelser. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag omkring 150 medlemmer fordelt over hele landet.

Abonner

Multimedia

Multimedia