DB Autozug – nyt sommerkatalog med reservationsstart den 2. november

Rejser til og med oktober 2011 kan bestilles ● DB Autozug-Spezial fra 99 euro ● 15 procent rabat med Last Minute (Dortmund, 28. oktober 2010) Det nye DB Autozug-sommerkatalog med alle køreplaner, priser og talrige rejseinformationer kan fra nu af downloades på www.dbautozug.dk, rubrik "Rejseforberedelse". Papirversionen kan fås fra slutningen af oktober på i alle DSB rejsebureauer samt DB-afdelingen i København. Kataloget gælder for rejser fra den 1. maj til den 31. oktober 2011, reservationsstart er den 2. november kl. 10. Det populære tilbud DB Autozug-Spezial findes stadigvæk. I Tyskland kan køretøjstransporten inklusive en person i liggevogn bestilles fra 99 euro, på alle internationale strækninger fra 149 euro – prisen gælder pr. strækning og så længe der er frie pladser. Yderligere passagerer betaler kun 60 euro pr. person ved dette tilbud. DB Autozug-Spezial kan bestilles senest op til syv dage før afgang. Last Minute-tilbuddet gælder, når man bestiller rejsen med DB Autozug fra 6 dage før den pågældende afgangsdato. Dvs. 15 procent rabat på normalprisen ved alle rejser til Frankrig, Italien, Østrig og inden for Tyskland. Afgangsterminaler i Tyskland findes i Berlin, Hamborg og Hildesheim. Herfra kommer man i løbet af en nat til München og Lörrach, i udlandet findes der DB Autozug-terminaler i Schwarzach-St. Veit, Innsbruck (begge gælder til april 2011), Villach, Bolzano, Alessandria, Trieste, Verona, Avignon og Narbonne. Det nye DB Autozug-sommerkatalog indeholder alle køreplaner, priser og talrige rejseinformationer. Bestil rejsen hos Deutsche Bahn i Skandinavien på 33 36 06 60, hos DSB Kundecenter på 70 13 14 15, i danske rejsebureauer eller direkte på www.dbautozug.dk.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links