Danskerne går shop-amok i den sorte nat - Black Friday slog i nat alle rekorder!

Betalingsgiganten DIBS Payment Services har siddet med på sidelinjen i nat, hvor tusindvis af danskere har holdt sig vågne for at få fat i de bedste tilbud hos de mange webshops, der allerede startede Black Friday på slaget tolv.

Black Friday lever på nye måder op til sit navn – da det i år var i den kulsorte nat, at den kendte shopping-dag for alvor blev sparket i gang. Flere webshops havde,  som mange ved, valgt at starte det store udsalg allerede fra midnat. Flere online butikker har valgt denne strategi, da det er en mulighed for at slå de fysiske butikker i kapløbet om kunderne.

Nettet har været rødglødende og ordrerne er fløjet om ørerne på de webshops, der har valgt, at gå i fodsporene den amerikanske ’helligdag’. Presset har været så stort at flere webshops gik i helt i sort.

”Hos DIBS har vi i løbet af natten set en stigning i e-handlen på over 60 % i forhold til sidste Black Friday nat i 2014 – og det ser kun ud til at gå endnu mere amok time for time. Vi har i nat været oppe på 43 transaktioner per sekund! Det er virkelig meget! På en normal fredag har vi i gennemsnit 5 transaktioner pr. sekund i løbet af et døgn. Danskerne er vilde med Black Friday. Vi sidder spændt og følger med i, hvad dagen bringer af nye rekorder!” siger Henriette Høyer, Sales Manager i DIBS, Danmark.

Black Friday udgør USA’s absolut største shopping-dag -  mange ser den som starten på julehandlen. I de sidste 3 år har dagen vundet mere og mere indpas Danmark, hvor det først og fremmest var de danske webshops, der var hurtige til at tage dagen til sig. 

’Denne nat underbygger i den grad tallene fra vores årlige E-handelsrapport, der viser en konstant stigning i den danske e-handel. Rapporten viser, at lige præcis muligheden for at handle døgnets 24 timer er en af de vigtigste grunde til, at forbrugerne elsker at handle online siger Henriette Høyer.

Find flere spændende tal og information i vores E-handelsrapport 2015 her: http://www.dibs.dk/dansk-ehandel

Henriette Høyer

Sales Manager

Mobil: +45 3165 6565
Direkte: +45 8852 1966
Email: henriette.hoyer@dibs.dk

For mere information om vores E-handelsrapport 2015 m.m. : http://www.dibs.dk/presserum

OM DIBS:

DIBS startede helt tilbage i 1998 og er i dag repræsenteret i 20 lande med over 15.000 kunder og 1.5 milliarder gennemførte betalinger. Med 15 års erfaring er vi de ledende eksperter inden for online betaling.

Vi er altid klar med de mest innovative betalingsløsninger -især på mobilen - og vi håndterer hver dag op imod en halv million danske online betalinger. Blandt vore kunder tæller nogle af de største virksomheder i e-handelsbranchen. På vores kontorer i hele Norden arbejder flere end 100 medarbejdere på at gøre online betaling endnu nemmere. Vi tilbyder alle populære betalingsmetoder, har en stærk og engageret support og vi skræddersyr vores løsninger efter kundens behov

Abonner

Multimedia

Multimedia