DIBS runder milepæl på 1.000.000.000 gennemførte transaktioner

Fredag d. 18. oktober kl. 07.05 nåede Nordens førende leverandør af online betalingsløsninger, DIBS, en milliard transaktioner.

13 millioner kunder har det seneste år handlet for 100 milliarder svenske kroner på nettet - via DIBS.

Det er 15 år siden DIBS lancerede Nordens første betalingsløsning på nettet. Nu har virksomheden akkurat rundet én milliard gennemførte transaktioner, og i dag gør DIBS det sikkert og enkelt at modtage online betalinger for flere end 15.000 kunder.

"Vi er rigtig glade for at hjælpe vores kunder med at vækste. E-handlen vokser med rasende fart, ikke mindst på mobilen, og vi har stadig årets mest intense periode foran os – nemlig julehandlen", siger Eric Wallin, adm. direktør i DIBS.

DIBS nåede desuden et andet højdepunkt i begyndelsen af oktober dette år med over 1,5 million gennemførte transaktioner på blot ét døgn. Dét at det er nemt og bekvemt at handle på nettet, og at man samtidig ganske let kan sammenligne priser og produkter, gør e-handel til en naturlig del af hverdagen den dag i dag.

DIBS' årlige forbrugerundersøgelse, E-handelsindexet, viser ligeledes at vi danskere i gennemsnit foretager 16 årlige online køb. Det er en stigning på 20% over de sidste 3 år. Hele undersøgelsen frigives inden for de næste uger.

For yderligere information kontakt venligst:

Eric Wallin, adm. direktør i DIBS, på tlf.: +46 0703 29 77 74 eller via mail: eric.wallin@dibs.se

DIBS tilbyder Nordens bredeste udbud af enkle og sikre betalingsløsninger på nettet. DIBS startede ud som pionere i 1998. I dag er de børsnoteret og førende i Norden med flere end 15.000 kunder der samlet omsætter for 100 milliarder svenske kroner. Det tog 15 år at gennemføre 1.000.000.000 transaktioner. Næste milliard kommer til at gå meget hurtigere. DIBS er noteret på den svenske børs, First North, med Redeye som Certified Advisor.

Abonner