Boeing og DONG Energy i samarbejde om energi-innovation

De to firmaer har underskrevet en samarbejdsaftale om at udvikle energirelateret teknologi-innovation og forretningsmuligheder. Boeing Company og DONG Energy har i dag offentliggjort en ny samarbejdsaftale, der skal bane vejen for innovation inden for energirelateret teknologi og for forretningsmuligheder. Samarbejdet trækker på DONG Energy’s position som et af Nordeuropas førende energiselskaber og Boeings styrke som ledende inden for system-integration i stor skala, logistisk planlægning og styring, tilstandsovervågning af systemer og internetsikkerhed. “Partnerskabet om strategisk innovation markerer en spændende tid for begge firmaer” udtaler Knud Pedersen, vicepræsident i DONG Energy’s Group R&D. “Vi vil bruge vores fælles kompetencer til at identificere bæredygtige teknologier og forretningsmuligheder – også indenfor intelligente energisystemer, som kan forbedre eksisterende kilder og distribution. Det står øverst på vores dagsorden at skabe en fremtid med lav CO2-udledning” Jan Närlinge, Boeing’s præsident for Nordeuropa, fortæller, at samarbejdsaftalen viser fordelene ved at skabe platforme for teknisk samarbejde på tværs af landegrænser. “Når man arbejder sammen i en global forretningsverden for at løse nogle af samfundets vigtigste udfordringer, er man nødt til at skabe samarbejdsformer, der ikke kender til grænser,” udtaler Närlinge. “Den allerbedste energikilde får man ved at samle kloge hoveder og talenter fra hele verden. Det er dén energi, der giver brændstof til forretningsvækst og til ny teknologi, der gør det muligt for os at klare verdens mest presserende og komplekse problemer” Kontakt: Morten Kidal Pressemedarbejder DONG Energy mobile: +45 99 55 9583 morki@dongenergy.dk Randy Jackson Boeing Communications International Support Systems office: +1 314-232-7906 mobile: +1 314-435-7588 randy.jackson@boeing.com DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere og omsatte for over 60 mia. kr. (ca. EUR 8,2 mia.) i 2008. For yderligere information, se www.dongenergy.com. Som en del af The Boeing Company, Boeing er Integrated Defense Systems en af verdens største rum- og forsvarsvirksomheder med speciale inden for innovation af skræddersyede kundeløsninger, og er verdens største og mest alsidige producent af militærfly. Hovedkontoret ligger i St. Louis, Boeing Integrated Defense Systems har en omsætning på $32 mia. og har 70.000 ansatte over hele verden.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links