Elhandel - nu på gadeplan

Elpriserne er den seneste tid styrtdykket. Det har flere tusinde forbrugere reageret på.

Mange kunder henvender sig til DONG Energy - enten for at få flere oplysninger eller for at fastlåse elprisen på det nuværende lave niveau.

”Vi oplever en stor efterspørgsel, og mange vil gerne vide mere om, hvorfor priserne er lave lige netop nu. Der er selvfølgelig også stor interesse for at få at vide, om priserne vil stige igen. Nu rykker vi ud på gaderne udvalgte steder i Nordsjælland for at give svar på spørgsmål og fortælle om vores forskellige elprodukter”, siger salgs- og marketingdirektør Bo Lundberg.

DONG Energy starter i Helsingør mandag den 16.-21. marts og senere kommer turen til bl.a. Lyngby og Hillerød. Om prisfaldet siger Bo Lundberg, at det især er de faldende olie-, gas- og kulpriser, der baner vejen for billigere el til danske forbrugere:

”Alene i årets to første måneder er engrosprisen på strøm dykket op imod 30 pct. sammenlignet med 2008-gennemsnittet, så vi tør godt anbefale, at man låser sin elpris fast”.

Det er selve el-prisen, som kan låses fast, og den udgør cirka 25 procent af den samlede el-regning. Den andre 75 procent er bl.a. afgifter og transport af strøm.

Yderligere oplysninger
Presseafdelingen

Morten Kidal
9955 9583

Abonner

Multimedia

Multimedia