Energi til påskeferien

Vi bruger energi hele tiden - også når vi holder ferie. Men hvad er energi? Hvor kommer det fra? Og hvordan bliver vi bedre til at udnytte energien mere effektivt? Skal du en tur forbi LEGOLAND® i påskeferien, kan du få svar på netop det.

Midt i Miniland, på et område svarende til en halv fodboldbane, finder du Energien i Danmark , som LEGOLAND har bygget i samarbejde med DONG Energy.

Her venter en spændende og lærerig oplevelse for børn og børnefamilier, hvor du kan følge energiens fantastiske rejse fra havets bund til land og by, og få et smugkig på soldrevne biler og både fra en ikke så fjern fremtid. Alt sammen bygget af LEGO® klodser.

Undervejs er der seks interaktive standere, hvor energiske børn og voksne kan prøve tingene i praksis. F.eks. kan du sende en imponerende LEGO model af DONG Energy's luftballon til vejrs.

De energitekniske detaljer i energiområdet er blevet til i tæt samarbejde mellem de kreative designere fra LEGOLAND og DONG Energy’s specialister.

LEGOLAND holder åbent hele påskeferien.

 

For yderligere information, kontakt:

Media Relations
Helene Aagaard

+45 9955 9330

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere og omsatte for 55 mia. kr. (EUR 7,3 mia.) i 2010. For yderligere information, se dongenergy.com .

Abonner

Dokumenter og links