Politikere kører på bioethanol af halm ved klimakonferencen

Når politikerne bevæger sig rundt i København til FN´s klimakonference i december 2009, bliver det på miljøvenligt brændstof.

Når politikerne bevæger sig rundt i København til FN´s klimakonference i december 2009, bliver det også på miljøvenligt brændstof. Et samarbejde mellem Daniscos biotech-division Genencor, Inbicon, Novozymes og Statoil skal – assisteret af Partnerskabet for biobrændstoffer – levere 2. generations bioethanol til en stor del af de biler, Udenrigsministeriet benytter under konferencen. Biler, der kører på 2. generations bioethanol, stilles til rådighed af Volvo. ”Danmark gør sig som værtsnation umage for at sikre en grøn og klimavenlig afvikling af FNs klimakonference i december – og helst på en måde, som også peger på nogle af de nye teknologier, der måske vil kunne bidrage til at løse klimaudfordringen. 2. generations bioethanol – altså ethanol udvundet af affald og restprodukter – er ét eksempel på sådan en ny teknologi. Udenrigsministeriet er derfor glad for, at det i samarbejde med det danske Partnerskab for biobrændstoffer er lykkedes at reservere nogle af de første liter 2. generations bioethanol produceret i Danmark til at transportere vigtige gæster rundt i København under klimakonferencen”, siger Svend Olling, kontorchef i Udenrigsministeriet. Inbicon – et teknologiselskab i DONG Energy, der udvikler teknologi til at lave bioethanol fra halm – skal producere bioethanolen. Med Inbicons teknologi reduceres udledningen af CO2 med 85 % sammenlignet med udledningen ved brug af traditionel benzin. Bioethanolen, der skal bruges til klimatopmødet, er E85, der består af 85 % bioethanol og 15 % benzin. Partnerskabets kompetencer til at producere 2. generations bioethanol rummer et betydeligt klimamæssigt potentiale, da traditionelt brændstof som benzin kan erstattes. 2. generations bioethanol kan produceres på basis af restprodukter fra blandt andet skov- og landbruget. Novozymes og Danisco leverer enzymerne til ethanol-produktionen, og Statoil bidrager med distributionsfaciliteterne. Udviklingen af 2. generations bioethanol-teknologien rummer et stort erhvervsmæssigt potentiale gennem eksport af teknologiske løsninger og af viden inden for udvikling og anvendelse af enzymer. For yderligere information, kontakt: Danisco/Genencor Carl Johan Corneliussen, Media Relations Manager +45 3266 2926 Inbicon/DONG Energy Ulrik Frøhlke, Pressemedarbejder +45 9955 9560 Novozymes Rene Tronborg, Media Relations Consultant +45 4446 2274 Statoil Per Brinch, PR- og Kommunikationsdirektør +45 3342 4227 Partnerskabet for biobrændstoffer Thomas Alstrup, projektkoordinator +45 30 29 30 72 Fakta om Danisco Med et omfattende og innovativt udbud af produkter er Danisco en af verdens førende inden for fødevareingredienser, enzymer og biobaserede løsninger. Vi bruger naturens egne materialer, videnskaben og vores 7.000 medarbejderes viden til at udvikle og levere biobaserede ingredienser, der imødekommer markedets efterspørgsel efter sundere og sikrere produkter. Daniscos ingredienser bruges globalt i en række industrier — fra bageri, mejeri og drikkevarer til dyrefoder, vaskemidler og bioethanol — hvor de giver både funktionelle, økonomiske og miljømæssige fordele. Med udgangspunkt i vores hovedkontor i Danmark og aktiviteter på mere end 80 lokationer er Daniscos hovedfokus at blive vores kunders ‘First choice’ og en helt igennem markedsdrevet, global forretning. Yderligere oplysninger fås på www.danisco.com og www.genencor.com. Fakta om Inbicon Inbicon A/S er et selskab, der udvikler teknologi til at producere ethanol, biobrændsel og foder ud fra ikke-træbaseret biomasse. Inbicon har siden 2003 drevet et pilotanlæg i Skærbæk ved Fredericia og bygger i øjeblikket et demonstrationsanlæg i Kalundborg. Anlægget vil omdanne hvedehalm til ethanol, foder og ligninpiller og skal efter planen være i produktion i forbindelse med klimakonferencen i København i december 2009. Inbicon er et datterselskab af DONG Energy A/S. www.inbicon.com. Fakta om Novozymes Novozymes er verdens førende inden for bioinnovation. Sammen med kunder i en lang række industrier skaber vi morgendagens industrielle, biologiske løsninger, der både forbedrer vores kunders forretning og udnyttelsen af verdens ressourcer. Med over 700 produkter i 130 lande forbedrer Novozymes’ bioinnovationer industriens resultater og sikrer samtidig verdens ressourcer takket være overlegne, bæredygtige løsninger på morgendagens markedsbehov. Læs mere på www.novozymes.com. Fakta om Statoil Statoil leverer omkring en femtedel af Danmarks samlede olieforbrug og driver mere end 300 benzinstationer i Danmark, heraf ca. en femtedel automatanlæg under varemærket 1-2-3. På selskabets raffinaderi i Kalundborg raffineres olieprodukter, som enten eksporteres eller sælges i Danmark til brug som fx brændstof til biler eller opvarmning af private hjem og erhvervsejendomme. Fakta om Partnerskabet for biobrændstoffer Partnerskabet for biobrændstoffer arbejder for at udvikle rammebetingelserne for dansk teknologi til fremstilling af 2. generations biobrændstoffer og består af Novozymes A/S, Inbicon A/S, Danisco A/S, Biogasol, Statoil A/S, Aalborg Universitet, Agrotech, Solum Gruppen og Landbrugsraadet. Arbejdet følges af EUDP og Miljøstyrelsen. Læs mere på www.biobrændstoffer.com.

Abonner

Dokumenter og links