Danskerne er rejselystne - en god start på året for DTF travel

Rejsesalget er skudt godt i gang hos rejseselskabet DTF travel, hvor interessen for at booke ferier i årets første måned, specielt kredser sig om miniferier og weekendophold. 

Det er først og fremmest Danmark og Tyskland, som hitter i øjeblikket - men Sverige følger godt med på en 3. plads.

Nu tilbyder DTF travel - i samarbejde med Stena Line - også minimum 20 % rabat på færgebilletten ved køb af færge og hotelophold.

-         ”Vi har lige lanceret vores nye rabatordning i samarbejde med Stena Line. Vi forventer at se en stor stigning i vores salg af færgebilletter hen over de næste par måneder. Vores kunder efterspørger altid de gode tilbud og nu har vi endnu en fordel at tilbyde dem”, siger Christine Nedergaard Nielsen, Sales & Marketing Manager, DTF travel.

DTF travel, som lige før årsskiftet lancerede ny hjemmeside og logo, oplever også stor efterspørgsel på rejser til de mest populære middelhavslande. Især Italien står højt på ønskelisten hos danskerne.

Desuden oplever DTF travel, at ophold til bl.a. Disneyland i Paris i øjeblikket er meget populære blandt børnefamilier. Her er det særligt drømmen om at hilse på en af de mange Disneyfigurer, der tiltrækker mange.

-         ”Vores ophold til Disneyland Paris sælger rigtig godt. Vi har kørt en god kampagne, hvor familier kan få 20 % rabat på 2-dages ophold i Disneyland og 30 % rabat på ophold i 3 dage eller flere. Ligeledes har vi flere spændende kampagner på vej i samarbejde med Disneyland”, siger Christine.

DTF travel tilbyder rejser til alle de populære sommerdestinationer bl.a. Spanien, Frankrig, Italien, Grækenland og Kroatien. De sammensætter rejser, uanset om kunden ønsker at flyve, køre eller sejle. DTF travel udbyder 50.000 hotelophold i 136 lande, og har mere end 3000 feriehuse over store dele af Europa. 

For mere information kontakt venligst:
Christine Nedergaard Nielsen, Sales & Marketing Manager, DTF travel, cnn@dtf-travel.dk .

DTF travel blev grundlagt af Bent Jørgensen i 1991 og er i dag en del af Stena Line Travel Group.
DTF travel tilbyder kør selv ferie til hoteller og ferieboliger i Danmark og resten af Europa samt færgeoverfarter, fleksible flyrejser og biludlejning www.dtf-travel.dk .

Abonner

Dokumenter og links