Sådan rejste danskerne i 2016 - årets rejse trends

Spanien er den store vinder, når Travellink, Nordens største online rejsebureau opsummerer danskernes rejser. London overtager positionen som det mest populære rejsemål, mens Tyrkiet falder mest. Vi tager flere korte rejser med en større spredning på destinationerne end tidligere.

I år er Spanien den store vinder, efter at danskerne i stort tal har fravalgt Tyrkiet. Barcelona og Alicante lander højt på listen over årets mest populære rejsemål. Sammenlignet med sidste år tegner Gran Canaria sig for den største vækst i antallet rejsende med 121 procent.

– Spanien er uden sidestykke årets vinder med rekordantal til flere destinationer, siger Erik Wikander nordisk chef i Travellink.

Brexit, det tyrkiske kupforsøg, præsidentvalget i USA og andre politiske begivenheder har påvirket danskernes rejsevalg i årets løb. Derimod har de ikke påvirke rejselysten og det samlede antal rejser.

-Danskerne vælger fra, men stopper ikke. På kort sigt påvirkes de enkelte destinationer, men lysten til at rejse er stort set ikke påvirket, siger Erik Wikander.

London har overhalet Paris som det største rejsemål i 2016. Trenden er ellers, at en lang række traditionelt populære byer i Europa taber til fordel for byer, man tidligere ikke har set som turistmagneter. Beirut og Warszawa er to byer på vej op, som flere danskere valgte i årets løb.

-Vi bliver stadig mere rejsevante og vil opdage nye og anderledes steder, samtidig med at vi gerne kommer tilbage til vores favoritsteder. Åbning af nye lavprisruter påvirker også vores valg af rejsemål, siger Erik Wikander.


De største rejse trends 2016
:

1) Spansk højtryk
Urolighederne i Tyrkiet har betydet, at danskerne i stort tal har valgt andre rejsemål. Spanien med rejsemål som Gran Canaria, Barcelona og Alicante er gået kraftigt frem. Gran Canaria har mere end fordoblet antallet af rejsende.

2) Farvel til heluge rejser
Stadig flere booker kombination af fly og hotel, men fravælger at holde ferie en hel uge. Der er vækst i kortere, men hyppigere rejser i løbet af året. En tydelig trend er tre-fire dages rejser, og også fjerne destinationer er populære selv for korte ferier.

3) Vælger billige fly og spenderer på hotellet
Stadig flere vælger et flyselskab til udturen og et andet til hjemturen og får på den måde de bedste priser og de flytider, der passer bedst. Til gengæld bruger vi stadig mere på hotellet, hvis adressen og faciliteterne er de rette.

4) Populære byer er udfordret
Storbyer som London, Paris og Barcelona er fortsat de mest populære, men mange af de store turistmagneter taber i antal turister til andre, ikke traditionelle turistbyer og mere eventyrlige rejsemål uden for Europa. Blandt vinderne ser man Beirut og Warszawa.

5) Mandag er den nye torsdag
Rejse booking sker stadig oftere fra mobile enheder. Tidligere var onsdag og torsdag de mest travle booking dage. Nu spredes booking ud over hele ugen, og størst vækst er der på ugens to første dage.

Flere rejse trends og statistik findes i rapporten “European Traveller Insights Report”, som er udarbejdet af online rejsebureaugruppen eDreams ODIGEO, somTravellink er en del af:
http://www.edreamsodigeo.com/media-room/trends-analysis/

Danskernes rejser i 2016:

Største rejsemål 2016
(forrige års placering i parentes)

1) London (2)
2) Paris (1)
3) Barcelona (4)
4) Berlin (3)
5)Amsterdam (6)

Rejsemål som er vokset mest i 2016
(vækst i forhold til 2015)

1) Gran Canaria (121 %)
2) Beirut (42 %)
3) Nice (13 %)
4) Rom (11 %)
5) Split (10 %)

Tallene er baseret på statistik fra Travellink i 2015 og 2016 (til og med 1. december).


Yderligere oplysninger, kontakt:
Peter Hellström, Presseansvarlig Travellink: +46 73 773 6041, peter.hellstrom@odigeo.com

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia