egetæpper præsenterer italiensk fotokunst på gulvet

 

Udsmyk gulvet som var det en væg. Det er tanken bag egetæppers nyeste tæppekollektion, Photosophy, der lanceres i København den 7. marts 2011. Kollektionen er skabt af den italienske fotokunstner Elia Festa. Selvom kunst og design umiddelbart repræsenterer to vidt forskellige universer, så er det lykkes virksomheden at skabe et frugtbart samspil mellem kunst og design.            

”Det har været vores ønske at skabe et nyt og banebrydende tæppekoncept. Udviklingen af kollektionen har været et udvekslingsprojekt af tanker og ideer, og synergien mellem Elia Festas kunstneriske fantasi og vores ekspertise inden for tæpper har givet et overraskende resultat. Når kunsten flyttes fra væggen og ned på gulvet kan det ikke undgå andet end at gå i direkte dialog med betragteren, med betræderen – og det er jo netop det, vi ønsker i vores indretning”, fortæller administrerende direktør Svend Aage Færch Nielsen.

Et univers af drømme
Inspirationen til værkerne i Photosophy er hentet fra kunstnerens eget univers af drømme. Gennem tæppelærredet ønsker Elia Festa at fremprovokere sanser og stemninger hos betragteren.

”Jeg ser tæpperne som et lærred, som et fotografi, der går i dialog med rummet og med betragteren. Tæpperne er værker, der breder sig over gulvets flade, og som danner rammen om en ny verden af udtryk. Jeg ønsker at ændre opfattelsen af tæpper. De skal være dynamiske og organiske og udfordre den enkelte til at finde sit eget udtryk”, fortæller Elia Festa.

Med sit fotografiske øje inviterer Elia Festa beskueren til at observere genstande i værkerne og til at studere ”virkeligheder” med større dybde. Ønsket har været at bringe poesien og kunsten frem i et hverdagsprodukt, tæppet.

Kunst er en del af kulturen hos egetæpper
egetæpper har historiske erfaringer med samarbejdet med kunsten.

”Samarbejdet med kunstnere og designere om design og produktion af tæpper hjælper os til at se nye muligheder for vores tæpper. Det er en sund provokation, der tvinger os til at tænke i nye baner”, forklarer Svend Aage Færch Nielsen.

egetæpper har helt tilbage til 1950erne samarbejdet med kunstnere om design af tæpper. Blandt de mange kan nævnes Kvium, Robert Jacobsen, Per Anoldi, Monica Ritterband, Conran & Partners, Jean Paul Gaultier, Christian Lacroix samt Marco Piva.

Avanceret teknologi gør det umulige muligt
egetæpper råder over et af branchens mest avancerede farveanlæg til tekstile gulvbelægninger. Anlægget gør det muligt at gengive specialdesignede mønstre på tæpper, som de detaljefyldte mønstre i Photosophy. Photosophy-kollektionen består af afpassede tæpper, tæppefliser og væg til væg-tæpper.

Hvis du har spørgsmål eller behov for mere information, er du velkommen til at kontakte: Krestina Magdal Nielsen, PR- og kommunikationsmedarbejder på tlf: 97 11 74 57. E-mail: kni@ege.dk

egetæpper a/s, Industrivej Nord 25, DK-7400 Herning, Phone: 45 97 11 88 11, www.egecarpet.com

Tags:

Om os

Egetæpper a/s er i dag en af de førende tæppeproducenter i Europa. Banebrydende designmuligheder, kompromisløs kvalitet og omtanke for miljø og indeklima er nogle af de parametre, der sætter egetæpper højt på listen over foretrukne tæppeleverandører. Hos egetæpper begrænser vi ikke vores kunder; men tilbyder muligheder. Ved hjælp af avanceret produktionsteknologi er det kun fantasien, der sætter grænser for det mulige.

Abonner

Multimedia

Multimedia